Skagen d. - 5. årgang Nyheder til dig - leveret på en miljøvenlig måde ! - en SkagenMedia.dk produktion
NYT NYT NYT !! Tjek "Bagsiden" i bunden af denne side - Lige nu med konfirmandernes takkeannoncer OPDATERET 17. maj

Politikere skal diskutere kvalitet ….

8. februar 2012 - kl.5:31 - af: Michael Egelund (WebRedaktør)

Foto: Region Nordjylland

Foto: Region Nordjylland



…  i fremtidens sundhedsvæsen. Regionen vil udvikle kvaliteten i patientbehandlingen, sÃ¥ sygehusene bliver endnu bedre til at udføre de opgaver, der giver den bedst mulige effekt.

Regionspolitikerne skal drøfte principielle, vigtige spørgsmål, når de i dag tager på seminar, inden der sættes flere ord på et kommende forslag til en ny sundhedsplan.

- Udgifterne til sundhedsvæsenet stiger eksplosivt. Derfor har regionerne valgt, at vi skal satse på kvalitet som modsvar til presset budgetter. Det lyder umiddelbart som modsætninger, men det handler om, at vi skal blive bedre til at prioritere. Vi skal arbejde os væk fra at behandle mest muligt og i stedet satse på at behandle bedst muligt, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.

Oplæggene til politikerne vil tage udgangspunkt i seks værdier for kvalitet i sundhed besluttet på tværs af de danske regioner.

- Derfor venter jeg en god debat, hvor vi får lejlighed til at drøfte, hvad der virker bedst, og hvordan vi får mest for pengene. Vores diskussion vil give et fingerpeg om den kommende sundhedsplan, siger Ulla Astman.

Baggrunden for seminaret er, at politikerne i budgetforliget for 2012 blev enige om, at der løbende er behov for at evaluere sygehusstrukturen. Det skal sikre, at regionen driver sygehusene økonomisk rationelt og sikrer den faglige udvikling og specialisering.

Den politiske debat vil danne baggrund for et senere oplæg til en kommende sundhedsplan. Sundhedsplanen kommer officielt i høring til foråret. Sundhedsplanen vil gælde fra den er vedtaget og formentlig fire år frem.

Yderligere informationer

Seminaret bliver afholdt så hele Regionsrådet får mulighed for en drøftelse af alle aspekter af en kommende sundhedsplan.

Du kan læse oplægget til Regionsrådets seminar på dette link

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

E-mail dette indlæg



Denne artikel er lukket for kommentarer.