17. juli 2012 - kl.14:08 - af: Michael Egelund (WebRedaktør)

Jernlady på Hvide Klit
Lørdag den 14. juli blev der for 8. gang spillet ”Jernlady” på Golfklubben Hvide Klits bane i Bunken.
Vejret i år var desværre ikke rigtig på pigernes side, det regnede stort set fra starten kl. 06.30 og til alle var i hus kl. 20.30. Heldigvis var det mest finregn og for en gangs skyld ingen vind, så humøret var højt og alle havde en super dag .
En normal runde golf spilles over 18 huller, mens en “Jernlady” er tre gange 18 huller, altså 54 stk. Det betyder at de 16 piger der lørdag spillede 12 timers golf, nåede at tilbagelægge ca. 24 km ( gående ) eller lidt over 40.000 skridt, hver !
En stor tak skal der lyde til vores sponsorer, som var med til at gøre dagen vellykket :
Eurospar Doggerbanke
Nordjyske Bank
Spar v/Helle og Mogens Jørgensen
Proshoppen Hvide Klit v/Ole Vigsø
Café Hvide Klit







