Skagen d. - 6. årgang Nyheder til dig - leveret på en miljøvenlig måde ! - en SkagenMedia.dk produktion
Se MÆRKEDAGE og NAVNE på "BAGSIDEN" - DØDSANNONCER - nederst på forsiden
SkagenMedia Konvertering

15. august 2012 - kl.9:32 - af: Michael Egelund (WebRedaktør)

skipperskolen_fra_vandet_600x250

Skagen Skipperskole klar til Jomfrurejsen


Fredag den 24. august 2012 kl.08.00, gives ”afgangssignalet” for første gang, når skolens 2 nye simulatorer ”sætter kursen” og sejler ud på deres jomfrurejse.

Skagen Skipperskole flyttede i flotte nye lokaler på Kuttervej 13, i januar 2012. Efter 6 måneders klargøring, opsætning samt ikke mindst en del tekniske test, er Skipperskolens flotte og ikke mindst tidssvarende simulatorer, nu også klargjort til undervisningsbrug.

Simulatorerne, leveret af Transas Sverige, opfylder alle de krav, der i dag stilles for undervisning i ”tidens sejllads krav”.

Jomfrurejsen bliver udført af 16 kursister fra firmaet Guardian, som netop i uge 34 har endnu et hold kursister, under uddannelse til Maritime Security Officer (MSO) på Skipperskolen.

Med på broen denne fredag, er foruden 2 af Skipperskolens lærer tillige skolens forstander Anders Chr. Toft Andersen.

Anders Andersen glæder sig over, at Skipperskolen nu er klar til at tilbyde såvel det Maritime Erhverv som skolens egne studerende, kurser i ECDIS, ARPA samt ikke mindst Full Mission sejllads.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

E-mail dette indlæg



Denne artikel er lukket for kommentarer.