Skagen d. - 6. årgang Nyheder til dig - leveret på en miljøvenlig måde ! - en SkagenMedia.dk produktion
Se MÆRKEDAGE og NAVNE på "BAGSIDEN" - DØDSANNONCER - nederst på forsiden
SkagenMedia Konvertering

21. august 2012 - kl.10:23 - af: Michael Egelund (WebRedaktør)

gf76_opstart_2012_600x250

Gymnastik i nye rammer


Gymnastik sæsonen blev i går skudt i gang. Der er ikke noget nyt i at sæsonen begynder i august måned, men det er nyt at GF 76 fremover skal træne i Skagen Sportscenter.

Første hold til at indvie det nye træningssted var de såkaldte Aspiranter. Aspirantholdet er et udtaget hold for børn under 14 år. Formålet med træningen er, at lære grundspring på en måde, så man kan videreudvikle sine færdigheder på et højere niveau end et almindeligt gymnastikhold. Der er et samarbejde med Team Skagen, og når gymnasterne bliver ældre og dygtigere kan de gå til optagelse på Team Skagen. Der er 30-35 børn på holdet.

“Vi er glade for at komme i gang med sæsonen, og det er fine rammer vi har fået her i hallen, fortæller Bente Carlsen, der er næstformand i gymnastikforeningen. Bente fortæller videre: ” Der bliver selvfølgelig nogle ting der lige skal rettes til, men jeg er sikker på at vi får en masse fantastiske timer her i Skagen Sportscenter”. I første omgang kan vores remedier opbevares her i hallen, men de skal snart stilles i en container, På sigt håber vi der bliver plads i budgettet til at der kan bygges et depotrum, slutter Bente Carlsen.

Du kan stadig nå at begynde til gymnastik. Du kan læse her i folderen hvilke muligheder du har.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

E-mail dette indlæg



Denne artikel er lukket for kommentarer.