29. august 2012 - kl.11:19 - af: Michael Egelund (WebRedaktør)
Haraldsguttene gjorde det igen!
Endnu en gang samlede det norske herrekor “Haraldsguttene” en hundredtallig skare i Drachmanns vilde have, til en herlig koncert, i fri luft og bagende sol. Koret har fået Dagfin som en ny inspirator, og det har løftet sangerne, der allerede var mere end gode, til nye, uanede højder.
“Haraldsguttene” s umiddelbare sangglæde smittede omgående publikum og skabte en varm og løssluppen stemning i digterhjemmets have. “I østen stiger solen op” og “When I’m sixtyfour” var yderpunkterne i en forrygende koncert. 10-årsjubilæet for koncerterne i Drachmanns have nærmer sig, og publikum kan allerede nu glæde sig til gensynet i august 2013.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







