16. september 2012 - kl.11:39 - af: Michael Egelund (WebRedaktør)
Ålbæk HK tilbyder baby-håndbold
Efter nogle års pause er Ålbæk HK atter på banen med baby-håndbold.
ÅHK tilbyder sammen med Dansk Håndbold Forbund aktiviteter for børn i alderen 1-4 år. Kampagnen hedder “Trille og Trolle i underskoven” hvor børnene leger, synger og lærer at være sammen med andre børn og finder glæde ved leg og fysisk aktivitet.
Børnene skal være i følge med mindst én af forældrene eller én af bedsteforældrene, der skal være aktive på gulvet sammen med deres barn / barnebarn. U4 børneholdet har opstart lørdag den 29.september kl. 10-11 i Ålbæk Idrætscenter, hvor Ditte Lank og Christine Valgren er klar til at tage imod såvel små som store og alle er velkomne.
DHFs koncept henvender sig til de 2-5 årige. Den lokale håndboldklub har dog valgt 1-4 år, da de 5 årige er med på klubbens U6 hold der træner Tirsdag 17.30-18.30.






