Skagen d. - 6. årgang Nyheder til dig - leveret på en miljøvenlig måde ! - en SkagenMedia.dk produktion
Se MÆRKEDAGE og NAVNE på "BAGSIDEN" - DØDSANNONCER - nederst på forsiden

8. oktober 2012 - kl.8:19 - af: Michael Egelund (WebRedaktør)

museum_tema_okt2012_600x250

Skagensmalerne i haven og på stranden


Temaomvisning på Skagens Museum. Fredag d.12 oktober kl. 13.00, fortæller museets omviser Ulla Becher om skagensmalernes optagethed af at gengive livet på stranden og i haven. Fiske- og strandmotiver var Skagens-kunstnernes foretrukne emner når de malede friluftsmaleri. Strandmotiverne er nok de mest kendte, især Krøyers blå billeder.

Men havescener som de franske impressionister især malede, blev også en inspiration for Skagensmalerne, og både Tuxen, Anna og Michael Ancher og Krøyer bliver påvirket heraf.

Staffelierne flyttes fra stranden og ind i haverne, hvor glade mennesker omkring det smukt dækkede bord bliver et nyt og yndet motiv. Ulla Becher tager udgangspunkt i den nuværende ophængning af værker fra museets egen samling, og fortæller med afsæt i flere af de ophængte værker.

Omvisningen er gratis når entre er betalt og tager ca. 45 minutter.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

SkagenMedia Konvertering
E-mail dette indlæg



Denne artikel er lukket for kommentarer.