Skagen d. - 6. årgang Nyheder til dig - leveret på en miljøvenlig måde ! - en SkagenMedia.dk produktion
Se MÆRKEDAGE og NAVNE på "BAGSIDEN" - DØDSANNONCER - nederst på forsiden

11. oktober 2012 - kl.11:40 - af: Michael Egelund (WebRedaktør)

anders_broholm_venstre_250x600

Anders Broholm er igen klar til Folketinget


Anders Broholm (V) er igen opstillet til Folketinget og klar til at kæmpe for revanche efter, at han var millimeter fra at blive valgt ved sidste folketingsvalg.

Denne gang er det Brønderslevkredsen, der har opstillet Anders Broholm til Folketinget og han er dermed igen på venstres hold til næste folketingsvalg, hvor man kan stemme på ham i hele Nordjylland.

”Jeg vil gerne bruge den erfaring jeg har fået via arbejdet i Frederikshavn byråd til at kæmpe for vores landsdel. Jeg synes, at Nordjylland har nogle særlige udfordringer, som jeg gerne vil være med til at sætte fokus på og finde løsninger på” Siger Anders Broholm

Udover fremtidig nordjysk vækst, er uddannelsesområdet og sundhedsområdet områder, der har Anders Broholms fokus. Men også den liberale dagsorden er vigtig for den unge venstremand:

”Venstre skal være dét parti der formulerer liberal politik og sætter en borgerlig-liberal dagsorden. Hvis ikke vi gør det, hvem skulle så og hvordan kan vi så forvente at befolkningen vil have forståelse for behovet for reformer der skaber vækst, jobs og mere personlig frihed. Vores mål er ikke bare at snakke om det, men at få det gennemført – borgerlig/liberale der arbejder! Vi skal turde sige tingene mere lige ud, som efterlønsreformen er et klart eksempel på.” Siger Anders Broholm.

Anders Broholm er 28 år og underviser til daglig på Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus. Han har været medlem af byrådet i Frederikshavn Kommune siden 2006.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

SkagenMedia Konvertering
E-mail dette indlæg



Denne artikel er lukket for kommentarer.