Skagen d. - 6. årgang Nyheder til dig - leveret på en miljøvenlig måde ! - en SkagenMedia.dk produktion
Se MÆRKEDAGE og NAVNE på "BAGSIDEN" - DØDSANNONCER - nederst på forsiden
SkagenMedia Konvertering

22. oktober 2012 - kl.5:20 - af: Michael Egelund (WebRedaktør)

aktiviteter_600x250_16

Det sker i Skagen/Aalbæk i uge 43


Nedenstående arrangements kalender er udarbejdet af Skagen Turistforening.

Mandag d. 22. oktober

kl. 10.00: Gigtforeningen har stavgang fra Træningscenteret på Hans Baghsvej. Det er gratis at deltage og alle kan være med. Turen varer ca. 1½ time og stavstænger kan lånes de første gange.

kl. 13.30–15.00: ”Alle mand til årerne!” – dramatiske strandingshistorier på Skagen By- og Egnsmuseum.

Arrangementet giver et grundigt indblik i redningsvæsnets tidligste historie samt i redningsmændenes og deres familiers særdeles barske livsvilkår. Deltagerne får indblik i redningsbådens særlige indretning og mandskabets arbejde ombord. Eftermiddagen sluttes af med en hjemmelavet bjesk, kaffe og èn af områdets dramatiske og gribende strandingsberetninger. Hver mandag fortælles en ny historie. Gratis for museets gæster.

kl. 14.00: Byvandring i Skagen By – Oplev Skagen til fods – her går vi gennem de små gader i Østerby og hører om Skagens gule huse, de røde tage med hvide ”blonder”. Historien om hvorfor husene ligger som de gør, traditioner i Skagen, Vippefyret med Oddens historiske udvikling og slutter ved Skagens Museum. Tilmelding nødvendig – på tlf. 98 44 13 77. Pris: kr. 90,00. Betaling til Skagen Turistbureau skal være foretaget inden turens start. Start: Fiskerstatuen v/ Skagen Turistbureau, Vestre Strandvej 10.

Onsdag d. 24. oktober

kl. 11.00: Michael og Anna Anchers Hus tilbyder gratis omvisning mod sædvanlig entré til museet. NB: Tilbudet gælder ikke for grupper.

Kl. 13.00-13.30: Månedens historie på Skagen By- og Egnsmuseum. ”Grenen Badehotel – kaviar og cocktails!” Fra 1898 til 1939 var Grenen Badehotel i Skagen et sted, som tiltrak internationalt high society fra hele verden. Den tilknyttede kurlæge kunne ved hav – og solbade love at helbrede adskillige sygdomme, og køkkenet diskede op med mange retter flere gange om dagen. 1. klasses underholdning, spændende konkurrencer og dans var en selvfølgelighed. Gratis for museets gæster.

Kl. 13.00: Onsdagsbridge i Virkelyst. Tilmelding inden kl. 11.00 på dagen til Grethe Christensen – tlf. 98 44 12 50.

Kl. 14.00: Kirkegårdsvandring i Skagen. Turene udgår fra perronen på Skagen Station, hvor der fortælles om Skagensbanen og dens betydning for byens udvikling. Så går turen til Skagen Kirkegård, hvor der ud fra udvalgte gravsteder fortælles om personer, der har betydet noget for byen. Det samme gælder på den store Assistens Kirkegård, hvor man blandt andet ser kunstnergravene. Turen slutter i kirken, hvor der fortælles om Skagens kirker. Undervejs på gåturen fortælles om forskellige steder, der passeres. Varighed 2 timer. Tilmelding på Skagen Turistbureau. Max. 20 deltagere. Pris kr. 90,- som betales ved tilmelding.

Kl. 14.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Kl. 17.00: Aftensang i Skagen Kirke – en halv times musikandagt med salmesang og orgelmusik. Alle er velkomne.

Kl. 18.00: Inspektøren viser rundt på Skagens Museum. Museumsinspektør Mette Bøgh Jensen, forfatteren bag den nye Marie Krøyer-bog, fortæller om Marie Krøyer-udstillingen. Det er gratis at deltage, når entréen er betalt & kræver ingen tilmelding.

Kl. 19.30: Aftenmøde i Skagen Sognehus. ”Jeg Judas – Jeg tog fejl” – Foredrag v/ præst Erik Steen Møller, Tversted.


Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen ”Sover Dolly på ryggen ?”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12 Pris kr. 75,-.

Torsdag d. 25. oktober

kl. 11.00: ”Lav din egen slikkepind” i Bolcheriet i Skagen. Forkæl familie og venner med en ægte håndlavet slikkepind som du selv har lavet eller….Spis den selv. Pris kr. 20,- pr. slikkepind.

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen ”Sover Dolly på ryggen ?”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12 Pris kr. 75,-.

Lørdag d. 27. oktober

kl. 11.00: Michael og Anna Anchers Hus tilbyder gratis omvisning mod sædvanlig entré til museet. NB: Tilbudet gælder ikke for grupper.

Kl. 14.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Kl. 15.00-18.00: Livemusik på Skagen Bryghus med ”4Play” (DK) – god gammel rock.

Søndag d. 28. oktober

kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Hvide Fyr. Naturen er lige uden for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.

kl. 11.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. På omvisningen fortælles museets historie og der gives en introduktion til skagensmalerne og udvalgte værker. Arrangementet er gratis for museets gæster når entréen er betalt.

Kl. 14.00: Lions Club Skagen – Anna Ancher præsenterer ”Den Unikke Trio” (Tine Lilholt, Knud Erik Thrane & Tina Siel) i Skagen Kirke. Billetsalg: www.skagenbilletten.dk , Skagen Turistbureau, Skagen Bøger og Papir, Eva´s Guld og Sølv, Pier 1 og Skagen Kultur- og Fritidscenter. Pris Dkk. 150,00.

Kl. 14.00: Skagen Bio viser filmen ”Far til Fire til søs”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12 Pris kr. 75,-.

Kl. 16.00: Skagen Bio viser filmen ”Sover Dolly på ryggen?”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12 Pris kr. 75,-.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

E-mail dette indlæg



Denne artikel er lukket for kommentarer.