29. oktober 2012 - kl.14:32 - af: Michael Egelund (WebRedaktør)
Det sker i Skagen/Aalbæk i uge 44
Nedenstående arrangements kalender er udarbejdet af Skagen Turistforening.
Mandag d. 29. oktober
kl. 10.00: Gigtforeningen har stavgang fra Træningscenteret på Hans Baghsvej. Det er gratis at deltage og alle kan være med. Turen varer ca. 1½ time og stavstænger kan lånes de første gange.
kl. 13.30–15.00: ”Alle mand til årerne!” – dramatiske strandingshistorier på Skagen By- og Egnsmuseum.
Arrangementet giver et grundigt indblik i redningsvæsnets tidligste historie samt i redningsmændenes og deres familiers særdeles barske livsvilkår. Deltagerne får indblik i redningsbådens særlige indretning og mandskabets arbejde ombord. Eftermiddagen sluttes af med en hjemmelavet bjesk, kaffe og èn af områdets dramatiske og gribende strandingsberetninger. Hver mandag fortælles en ny historie. Gratis for museets gæster.
kl. 14.00: Byvandring i Skagen By – Oplev Skagen til fods – her går vi gennem de små gader i Østerby og hører om Skagens gule huse, de røde tage med hvide ”blonder”. Historien om hvorfor husene ligger som de gør, traditioner i Skagen, Vippefyret med Oddens historiske udvikling og slutter ved Skagens Museum. Tilmelding nødvendig – på tlf. 98 44 13 77. Pris: kr. 90,00. Betaling til Skagen Turistbureau skal være foretaget inden turens start. Start: Fiskerstatuen v/ Skagen Turistbureau, Vestre Strandvej 10.
Tirsdag d. 30. oktober
Kl. 20.00-22.00: ”SØREN DAHL SHOW STILLER SKARPT PÅ DET GODE LIV I 40+4” – Søren Dahl, bedst kendt som vært på landets mest populære radioprogrammer, Cafe Hack, kan på Kappelborg opleves som solist i 40+4 – et show, der i en unik stil, blander musik, samtaler med kendte danskere, anekdoter, sjov og alvor i Sørens velkendte stil. Sted: Salen i Kulturhus Kappelborg. Billetsalg: www.skagenbilletten.dk eller på Skagen Turistbureau. Entré 210 kr. (180 kr. for medlemmer af Skagen Musik- og Teaterforening – Medlemmer som ønsker rabat kan kun købe deres billet på Skagens Bibliotek eller ved indgangen). Restbilletter sælges ved døren en time før showet begynder. Arrangør: Skagen Musik- og Teaterforening.
Onsdag d. 31. oktober
kl. 11.00: Michael og Anna Anchers Hus tilbyder gratis omvisning mod sædvanlig entré til museet. NB: Tilbudet gælder ikke for grupper.
Kl. 13.00-13.30: Månedens historie på Skagen By- og Egnsmuseum. ”Grenen Badehotel – kaviar og cocktails!” Fra 1898 til 1939 var Grenen Badehotel i Skagen et sted, som tiltrak internationalt high society fra hele verden. Den tilknyttede kurlæge kunne ved hav – og solbade love at helbrede adskillige sygdomme, og køkkenet diskede op med mange retter flere gange om dagen. 1. klasses underholdning, spændende konkurrencer og dans var en selvfølgelighed. Gratis for museets gæster.
Kl. 13.00: Onsdagsbridge i Virkelyst. Tilmelding inden kl. 11.00 på dagen til Grethe Christensen – tlf. 98 44 12 50.
Kl. 14.00: Kirkegårdsvandring i Skagen. Turene udgår fra perronen på Skagen Station, hvor der fortælles om Skagensbanen og dens betydning for byens udvikling. Så går turen til Skagen Kirkegård, hvor der ud fra udvalgte gravsteder fortælles om personer, der har betydet noget for byen. Det samme gælder på den store Assistens Kirkegård, hvor man blandt andet ser kunstnergravene. Turen slutter i kirken, hvor der fortælles om Skagens kirker. Undervejs på gåturen fortælles om forskellige steder, der passeres. Varighed 2 timer. Tilmelding på Skagen Turistbureau. Max. 20 deltagere. Pris kr. 90,- som betales ved tilmelding.
Kl. 14.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.
Kl. 17.00: Aftensang i Skagen Kirke – en halv times musikandagt med salmesang og orgelmusik. Alle er velkomne.
Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen ”Savages”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12 Pris kr. 75,-.
Torsdag d. 1. november
kl. 14.00: ”Månedens billede” på Skagens Museum. Mette Bøgh Jensen fortæller om Michael Anchers værk ”En lægprædikant holder gudstjeneste på Skagen Sønderstrand” (1877). Arrangementet varer ca. 20 minutter og er gratis for museets gæster. Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne.
Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen ”Savages”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12 Pris kr. 75,-.
Lørdag d. 3. november
kl. 11.00: Michael og Anna Anchers Hus tilbyder gratis omvisning mod sædvanlig entré til museet. NB: Tilbudet gælder ikke for grupper.
Kl. 14.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.
Kl. 15.00-18.00: Livemusik på Skagen Bryghus med ”Rockstop” (DK) – rock.
Søndag d. 4. november
kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Badmintonhallen. Naturen er lige uden for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.
Kl. 10.00-14.00: SKAGEN365 INVITERER ”Alle der elsker Skagen mødes på Grenen”. Vi gentager de sidste års succes´er og mødes til en hyggelig dag på Grenen. Kl. 10.00: På p-pladsen ved Grenen sælges de røde Skagen365 tørklæder (25,- kr.) og man begynder at bevæge sig ud mod Grenen. Kl. 11.00: Luftfotos. Kl. 11.45: Skagen365 serverer bjesk ved Restaurant De 2 Have. Kl. 12.00: Mulighed for frokostbuffet på Restaurant De 2 Have. Man betaler og bestiller selv sin frokost på forhånd. Pris: 198,- kr. inkl. drikkevarer. Bestilling skal foretages på www.skagenbilletten.dk eller på Skagen Turistbureau. Kl. 13.30: Skagen365 Prisen overrækkes – Skagen365 serverer et glas champagne. Kl. 14.00: Arrangementet er slut – tak for i dag! Hvis du vil have tilsendt et luftfoto skal du blot lægge dit navn, adresse og e-mail ved Restaurant De 2 Have.
kl. 11.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. På omvisningen fortælles museets historie og der gives en introduktion til skagensmalerne og udvalgte værker. Arrangementet er gratis for museets gæster når entréen er betalt.
Kl. 14.00: Skagen Bio viser filmen ”Far til Fire til søs”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12 Pris kr. 75,-.
Kl. 16.00: Skagen Bio viser filmen ”Savages”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12 Pris kr. 75,-.






