
Dorte Jensen, der er formand for Bordtennisklubben, få her overrakt " de tre borde " af repræsentanten for Tuborgfondet, Peter Jensen
Bordtennis Cup og nye borde
22. december 2012 - kl. 9:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bordtennis Klub har søgt og fået bevilget kr. 13.000,- til indkøb af nye borde til klubben fra Tuborgfondet.
Skagen Bordtennis Klub er stiftet i 2005 og har haft mange børn forbi bordene i årene der er gået.
“Dette slider naturligvis, så det er dejligt med hjælp til nye borde og hele klubben er taknemmelige for at Tuborgfondet har sponseret de tre nye borde”, udtaler klubbens formand, Dorte Jensen.
Klubben har i skrivende stund ca. 35 børn indmeldt i klubben, men der må naturligvis gerne komme flere til.
“Skulle I ha’ fået interesse for at prøve en gang bordtennis – kan I på www.skagenbordtennisklub.dk få oplysninger om træningstider m.m”, slutter Dorte Jensen..
Strandly Julecup
Samme dag som overrækkelsen fra Tuborgfondet afholdte klubben også Strandly Julecup. Her deltog 25 børn i turneringen. Der blev sluttet af med fælles spisning, uddeling af præmier og vandrepokaler, sponsoreret af Grethe, fra Strandly. En rigtig god tradition klubben har haft igennem flere år, og som de har fået lovning på bliver ved, så længe de har medlemmer til det.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bordtennis Cup og nye borde' til en bekendt