
Drenge opdagede brand
31. marts 2013 - kl. 16:35 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kort før kl. 15 i eftermiddag opdagede et par drenge en brand på Hedeboskolens område. Drengene kunne, fra en altan, se røg fra skoven der ligger på skolens område. Da drengene ankom til brandstedet var der ild i græsset og nogle grene. De to drenge hentede et par spande, og med vand fra en sø, begyndte de at slukke ilden mens brandvæsenet blev tilkaldt.
Da brandfolkene nåede frem var ilden næsten slukket, og der var derfor kun lidt efterslukning for brandvæsenet.
Der er nogen der har haft ild i et bål, og det er tilsyneladende kommet lidt ud af kontrol og har antændt græsset og grenene.
Hvem der står bag, den sikkert utilsigtede, ildebrand vides ikke.
1 kommentarer til “Drenge opdagede brand” under annoncerne.
















Jeg sender en fjer til hatten til begge drenge!
Måske ikke en direkte heltedåd – men i den grad prisværdig handling, og et godt samfundssind.
Bravo!