Udendørs musik en ny tur gennem den politiske mølle

Arkivfoto.

Udendørs musik en ny tur gennem den politiske mølle

18. april 2017 - kl. 10:46 - af

Diskussionen om udendørs musikarrangementer i Skagen får nu et par nye omgange i den politiske mølle. Plan- og Miljøudvalget har sagen på som eneste punkt, når udvalget holder møde i dag, tirsdag, og i morgen er sagen på Økonomiudvalgets bord.

Denne gang er der lagt op til en endelig beslutning om, hvad der officielt benævnes ”Forskrift for udendørs musikarrangementer i Skagen og ophævelse af eksisterende restaurationsforskrift”.

Det fremgår af sagens fremstilling forud for den politiske debat, at der i2016 har der været særligt mange klager over støj fra restaurationerne i Skagen, og restaurationsforskriften har vist sig uhensigtsmæssig som værktøj til at regulere generne.

Restaurationsforskriften, der omfatter hele Frederikshavn Kommune, blev politisk godkendt i marts 2012. Fokus i forskriften var at indføre generelle bestemmelser for regulering af støj- og lugtgener fra drift af restaurationer. Forskriften gav mulighed for op til 10 årlige dispensationer til særligt støjende arrangementer, og for Skagen midtby var støjgrænserne lempet i forhold til de vejledende støjgrænser.

Center for Teknik og Miljø har efter møder med klagere og restauratører i efteråret 2016 udarbejdet et forslag til en forskrift for udendørs musikarrangementer i Skagen.

Klare regler

Et vigtigt mål med en ny forskrift er, at reglerne bliver mere klare for alle og dermed lettere for myndighederne at håndhæve. I forslaget lægges der op til, at der kan spilles udendørs musik på 25 faste spilledage i tidsrummet fra kl. 15-24. Der er ikke fastsat støjgrænser i forskriften, da det i praksis har vist sig umuligt at måle og håndhæve støjgrænserne. De udendørs musikarrangementer forslås i stedet begrænset til et fast antal årlige spilledage.

Den eksisterende restaurationsforskrift ophæves, og den nye forskrift omfatter kun Skagen, idet det vurderes, at der ikke er behov for en forskrift for udendørs musikarrangementer i resten af kommunen. Det er meget sjældent, at der modtages klager over musikstøj fra andre dele af kommunen.

Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet behandlede forslaget til ny forskrift på møder i januar i år med henblik på udsendelse af forslaget i offentlig debat i en periode på 6 uger. Der er indkommet 32 indsigelser i høringsperioden, der i alt dækker langt flere personer, idet der er flere medunderskrivere på mange af bemærkningerne.

Indsigelser

De vigtigste indsigelsespunkter er følgende:

  • Nordjyllands Politi har kommenteret vigtigheden af, at borgere har krav på en konkret afgørelse. Forskriften har faste spilletidspunkter og derved udelukkes andre saglige kriterier for regulering og nedbringelse af musikstøjen
  • Enkelte restaurationer har et meget begrænset behov for udendørs musik i perioder, der ligger udenfor de fastsatte 25 spilledage. De har et ønske om at kunne få dispensation til enkelte arrangementer
  • De fastsatte spilledage og tidspunkter vurderes af en enkelt restauratør som ødelæggende for forretningen, hvorfor denne restauratør ønsker mulighed for en konkret vurdering og afgørelse i forhold til vejledende støjgrænser. Vedtages forslaget i den nuværende form, vil restauratøren søge kommunen om erstatning.
  • Handelsstandsforeningen vurderer, at forskriften vil udelukke og stoppe de fleste af de musikarrangementer og kulturelle aktiviteter, som foreningen arrangerer eller støtter.
  • Handelsstandsforeningen og hovedparten af borgerne er kritiske over for, at det er tilladt at spille alle 9 timer i hele tidsrummet kl. 15-24. Mange forslår en reduktion til sammenhængende 3 timer i dette tidsrum.
  • Rigtig mange borgere udtrykker utilfredshed både med antal dage og tidsrum. Det er borgere både fra midtbyen og fra øvrige områder, hvor der spilles udendørs musik.

Forud for drøftelsen i Plan- og Miljøudvalget indstiller kommunaldirektøren indstiller sagen til drøftelse med henblik på videresendelse til Økonomiudvalget og Byrådet for endelig godkendelse. Udvalgets beslutning kendes derfor først dagen før mødet i Økonomiudvalget og et efterfølgende møde i Byrådet. 

Link til hele sagen samt til bemærkninger for høringsfase med ”Forskrift for udendørs musikarrangementer i Skagen”:

http://frederikshavn.dk/meetings/Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%20(%C3%85ben)/2017/18-04-17/0Dagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

 

 

Tekst af Per Rye

4 kommentarer til “Udendørs musik en ny tur gennem den politiske mølle” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Udendørs musik en ny tur gennem den politiske mølle”

  • Erik F. Andersen

    Jeg tror at beslutningen er blevet udsat til det næste møde i Plan- og Miljøudvalget i maj måned.

  • Iflg. avisens artikel skulle “Udendørs musik en ny tur gennem den politiske mølle” tirsdag
    den 18.i plan- og miljøudvalget og i økonomiudvalget den 19.4.
    Jeg har efterfølgende forgæves i denne avis´ spalter kigget efter et “referat” eller et resultat af disse møder. Hvorfor er der ikke fulgt op på denne – for rigtig mange – vigtige sag ?

  • Jeg er mere bekymret for de resterende 330 dage hvor der er helt stille.

  • Karin nordmann

    Som jeg læser det, skal vi i området plages af et støjhelvede i 35 dage! Men vi har et par kort i hånden endnu.
    Det ene er Arbejdstilsynet, som nok kommer med regler om høreværn til vores ansatte !
    Jo, det går godt i Skagen!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udendørs musik en ny tur gennem den politiske mølle' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER