To skagboer hædret ved prisuddeling

Årets Kulturtalent/oplevelse - Fra Filmmaskinen: Liv Lundholm Pedersen, instruktør på kortfilmen Magic 10.000 kr.

To skagboer hædret ved prisuddeling

21. april 2017 - kl. 11:30 - af

De to skagboer, Liv Lundholm Pedersen og Per P. Jessen, blev i går hædret ved  Årets Prisfest. Kommunens foreningsliv hædrede i samarbejde med Frederikshavn Kommunes byråd flotte præstationer fra 2016.

Der var ros og respekt, anerkendelse og begejstring til alle de enestående præstationer som i går aftes blev præsenteret og hyldet i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Prisoverrækkelsen sker på baggrund af borgernes og foreningernes indstillinger og talenternes sportslige præstationer i 2016. Sport, musik, spejder, film og teater. Rigtig mange foreninger, frivillige og fantastiske dedikerede indsatser markerer Frederikshavn Kommune både udadtil og indadtil i kommunen. Glæden og samværet spiller ligeså stor en rolle, som sejr og succes. Derfor skal årets modtagere have en Godt Gået Pris, en pris som Årets Hold, Årets Leder, Årets Individuelle Præstation, Årets Kulturtalent. Eller en Integrationspris, en Sundhedspris, en Frivillighedspris.

Borgmester Birgit S. Hansen opfordrede de tilstedeværende til at tage historierne om de mange imponerede resultater – skabt i klubberne, i byen, i kommunen – med sig ud i verden, og fortælle dem videre:

”Der er god grund til at udvise begejstring over, at vi i Frederikshavn Kommune har et unikt foreningsliv, der udgør en stærk konstruktion, hvor det sociale, samværet og glæden ved at være sammen med andre mennesker trives, uanset hvilken fritids- eller kulturaktivitet, der er samlingspunktet. Jeg vil rose alle jer, der ”står bag”, dygtige ledere, trænere og frivillige, der hver eneste dag gør et enestående arbejde. Uden jer ville der ikke være nogen at hylde. Jeg vil også benytte lejligheden til at fremhæve alle frivillige på social-, sundheds- og integrationsområdet.  Jeg er imponeret over jeres store hjerte, der banker for dem, der har brug for en ekstra hånd. Fælles for alle nominerede og prismodtagere her til aften er, at I fortjener et stort tak for jeres arbejde. I er gjort af et helt særligt stof,” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

 

Her er modtagerne 2017:

Frivillighedsprisen – Støtteforeningen Hospice Vendsyssel 10.000 kr.

Sundhedsprisen – Ældre Sagen – Cykling uden alder 10.000 kr.

Integrationsprisen – Atif Jamal 10.000 kr., Ulla Hansen 2.500 kr. og FFI Fodbold 2.500 kr.

Årets Ungleder – Oscar Kølbæk Rosenberg, Frederikshavn Kajakklub 2.500 kr. (prisen overrækkes af DGI Nordjylland)

Byrådets 4 hæderspriser:

Årets hold – IF Skjold Sæby’s 1. hold i Herrefodbold 10.000 kr.

Årets individuelle præstation – Daniel Tsion fra Frederikshavn Skøjteforening 10.000 kr.

Årets Lederpræstation – Per P. Jessen aka Charlie fra Skagen Håndboldklub 10.000 kr.

Årets Kulturtalent/oplevelse – Fra Filmmaskinen: Liv Lundholm Pedersen, instruktør på kortfilmen Magic 10.000 kr.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'To skagboer hædret ved prisuddeling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER