Støjsag er blevet en møgsag

Arkivfoto.

Støjsag er blevet en møgsag

16. maj 2017 - kl. 16:02 - af

Vi må konstatere, at partier desværre igen er havnet på hver sin side af bordet i en Skagensag. Denne gang handler det om  “Forskrift for udendørs musikarrangementer”.

Venstre ønsker at støtte op om forslaget som Hotel- og Restauratørforeningen har udarbejdet, efter opfordring.

Udkast til forslag har været sendt i høring og indsigelserne er af Kommunaldirektøren imødekommet på en lang række punkter.

“Når man beder en forening udarbejde et forslag og det sker med næsten 100% opbakning fra alle medlemmerne, så er det svært at komme nærmere.

Der er i forslaget udpeget hvilke spilledage og -tidspunkter det handler om. Det kan alle forholde sig til – også de borgere der ikke måtte ønske musik i baghaven. Så har man mulighed for at agere ud fra det.” udtaler Jytte Høyrup, Borgmesterkandidat (V). 

Forslaget har været drøftet på udvalgsmøde for Plan- og Miljø og her valgte et flertal pludselig at gå tilbage til den eksisterende forskift, med dispensationmulighed fortrinsvis fra kl 18-22 og som samlet set tillader et ukendt antal spilledage. Venstre kunne ikke følge flertallet, for så er vi jo lige vidt.

Desværre blev det også konklusionen på Økonomiudvalgsmødet. 

Her valgte Venstre, som det eneste parti, at føle Kommunaldirektørens forslag.

“Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor der nu foretages en sådan ko-vending i forhold til forslag fra Hotel- og Restauratørforeningen. 

Hvem skal  kontrollere?, hvordan skal det gøres? hvad er omkostningsniveauet? hvor mange ressourcer skal kommunen afsætte til at behandle den strøm af støj klagesager der igen vil komme, forbi der tolkes forskelligt – og hvilke kriterier skal de håndteres ud fra?”

 Venstre ønsker ikke at erhvervet bliver en uforskyldt gidsel. Restauratørerne har vist stor forståelse for og vilje til at løse problemerne, som eskalerede sidste år. Samtidig tager vi også borgerne i ed, da der er tale om en reduktion af spilledage på 50% set i forhold til de seneste år.

 

Musikarrangementer skaber omsætning. Det gælder ikke kun for restaurationsbranchen, men for hele erhvervet i Skagen. Omsætning betyder arbejdspladser – det er meget vigtigt at have for øjet!

 

“Venstre ønsker ikke at stemme for et forslag, der på grund af reduceret omsætning, afledt af musik i et tidsrum hvor gæsterne alligevel ikke er der, kan være medvirkende til, at restauratører må lukke ned i vintermånederne og forretningerne kan blive tvunget til personalereduktion” slutter Jytte Høyrup (V).

 

Sagen behandles på Byrådsmødet onsdag den 31. maj.

6 kommentarer til “Støjsag er blevet en møgsag” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Støjsag er blevet en møgsag”

  • Hvilke gæster vil vi gerne tiltrække? De der kan klare støjen, fordi de evner at drikke igennem og derved bliver ufølsomme over for den og så endda får uanede kræfter til at overdøve den. Eller de der går efter gode kvalitetstilbud inden for service, mad og drikke (her er der i øvrigt plads til forbedring på selv de mest ærværdige steder).

  • Hvor har du så evig ret Per

  • Per Kempff-Nordkap

    Musik eller ikke Musik, det er spørgsmålet.
    Nej det er det ikke. Spørgsmålet er hvordan musik, hvormegen musik og hvor længe musik.

    Hvordan Musik? Svaret kunne være ganske simpelt akustisk musik, hvis musikken skal spilles udendørs, det bliver hverken musikken eller oplevelsen ringere af.

    Hvor meget Musik?
    Ja skal man kunne spille hver eneste dag året rundt. Det kunne man sige, for musik er dejligt og forbinder folk i fælles oplevelser. Og hvis der tages hensyn til, at der er mennesker i dette land, i Norden og over alt i verden, der sætter pris på at kunne nyde et måltid, en flaske vin og betragte bylivet i forholdsvis rolige omgivelser, uden at skulle tage stilling til eventuelle musiske budskaber. Hvis der tages hensyn til den slags mennesker, og den slags mennesker skal vel også være her, ligesom alle dem, der ser hen til en afslappende aften og nat efter en lang dags hårdt arbejde, hvis man tager hensyn til mangfoldigheden ja så var der vel slet ikke noget problem.
    Nu kan vi åbentbart ikke blive enige om, hvor meget musik der må spilles udendørs. Så er det jo så heldigt, at vi allerede har regler, der regulerer området. De vejledende regler fastsat af ministeriet og EU. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at en barejer i Barcelona fik en bøde på 500.000 € for ikke at ville slukke for hendes højtalere.
    Her i byen kunne vi jo prøve at bruge den allerede på mange andre områder så velprøvet model, når vi vil begrænse en vis adfærd – afgifter. Jeg vil foreslå, hvis vi ikke i fælleskab kan finde rimelige ordninger, at musiserer man i et omfang, hvor det overskrider de gældende regler, at der er lægges en afgift til Skagens til lejligheden oprettet Kultur- og Natur fond på 20% af dagens omsætning ved akustisk musik og 30% ved elektronisk formidling.

    Hvor længe musik? Skal man kunne spille døgnet rundt. Svaret er klart og giver sig selv. nej det må man ikke. Men hvorlænge, må så et musikevent vare? Mit bud er 3 – 4 timer pr. dag. Så får alt en ende og de fleste burde kunne leve med det.

    Mange har drillende spurgt. Ja men hvem skal kontrollere det. Koster det ikke mange penge at kontrollere det? Jo noget koster det. Svaret er egenkontrol, som restaurantørerne så vel kender i forvejen i forhold til kontrollen med, om de serverer sunde eller i hvert tilfælde ikke sundhedsfarlige fødevarer – Egenkontrol.

    Vi burde kunne blive enige om, at vi alle skulle kunne se os selv i Skagen, i hverdagen, til fest og på ferie

  • Ene Schriver

    Der kan jo sagtens være musik af forskellige slags i gågaden og på Havnevej, men det er jo ikke ensbetydende med at man skal have blæst trommehinderne ud – der kan spilles musik i mange timer, så længe volumeknappen holdes på et acceptabelt leje. Så kan ALLE holde det ud. Jeg tror ikke på, at hvis man er hjemme på egen bopæl – skruer fuldt op for volumeknappen, i adskillige timer, så tror jeg nok at naboerne ville klage –
    alt med måde – og så behøver folk heller ikke at blive forvist til at flytte ud af byen. Mange af de fastboende blev nok ikke spurgt, dengang man gav musikken løs……
    Det er bare blevet sådant. Men det er jo ofte sådant, at man gerne vil have en masse koncerter, men bare ikke i egen baghave….

  • I Skagen er det vitterligt muligt at få ro, nærmest alle andre steder en Havnegade og nogle af gaderne omkring. Hvis man har et ønske om ro, fred og idyl er der nærmeste ikke andet, bortset fra midt byen.
    Jeg syntes det er så super trist at tingene er kommet her til og at få skal kunne ødelægge det for så mange. Musikken er en del af Skagens sjæl og vil altid være det. Og hva er alternativet en stille, fredelig sommer by med mange 1000 mennesker i høj seasonen?!! Jeg tror det næppe.

  • Søren Boesen

    Nu er det ikke Hotel-Restauratørforeningen der skal bestemme hvordan Skagen skal udvikle sig.(og heldigvis heller ikke Jytte Høyrup )
    Deres forslag kom i høring .Her var der massiv modstand fra lokale borgere der skulle leve i et støjhelvede hvis det blev vedtaget.
    Nu har man da mulighed for at få de få der fik støjen til at eskalere i 2016 til at skrue ned.
    Nu kan der handles også i andre forretninger i dagtimerne i området.
    Nu kan beboerne da få nattero kl 2200.
    Luk de restauranter der ikke følger loven.
    Jeg tror ikke et dyt på at restauranterne der tilbyder et ordentligt produkt skal lukke hvis ikke de må støjforurene i Havnegade.
    Vi skal ikke have et Jomfru Ane gade miljø presset ned over hovedet af nogle få restauratører.Vi skal have et mijø som tiltrækker beboere og turister til Skagen som vi har nydt godt af i mange år.
    Med ønsket om at byrådet følger PMU.
    Venlig hilsen
    Søren Boesen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Støjsag er blevet en møgsag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER