Cykelløb på næsten 1000 km sluttede i Skagen

Der var, trods regnvejret, højt humør da holdet var ankommet til parkeringspladsen ved Den Tilsandede Kirke.

Cykelløb på næsten 1000 km sluttede i Skagen

24. juni 2017 - kl. 7:57 - af

Cykelløb for udsatte børn afsluttedes i Skagen.

Der er blevet trampet godt til i pedalerne, mens cykelløbet BROEN Danmark Rundt er kørt fra Bornholm til Skagen til fordel for socialt og økonomisk belastede børn og unge i Danmark. Cykelløbet blev afsluttet i dag, kort før kl. 16 ved Den Tilsandede Kirke, hvor cykelholdet i silende regn, blev budt velkommen af Turisthus Nord. 

25 engagerede personer fra forenings- og erhvervslivet samt partier på tværs af den politiske scene hat cyklet næsten 1.000 km på bare seks dage. Det har de gjort i den gode sags tjeneste – for BROEN Danmark og foreningens arbejde for udsatte børn og unge.

Kendte som ukendte danskere sadlede op
Turen blev indledt på Bornholm i forbindelse med Folkemødet søndag den 18. juni. Ruten er gået via Gedser i syd og Blåvand i vest for at slutte i Skagen i nord i går.

På cykelholdet var blandt andet de to politiske ledere Kristian Thulesen-Dahl (DF) og Morten Østergaard (R) samt Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og Søren Møller, der er formand for DGI. Herudover bestod cykelholdet af en række ildsjæle, der var klar til at trampe til på de danske landeveje.

I Turisthus Nord er man glad at have budt cykelholdet velkommen til Skagen, og Turistdirektør René Zeeberg sagde dette i sin tale, der blev holdt inde i kirken på grund af regnvejret:

Velkommen til Skagen, byen med de fleste solskinstimer ( der blev grinet en del i “salen” ).

” Det er en stor ære at få lov at byde jer seje cykelryttere velkommen til Skagen og dermed afslutte jeres cykelløb. Sikke en imponerende bedrift! I har gennemført en rute på næsten 1.000 kilometer på seks dage gennem hele Danmark: fra Bornholm i øst til Skagen i nord.

Cykelløbet BROEN Danmark Rundt er et fantastisk projekt, der sætter fokus på socialt udsatte børn og unge i Danmark med en mission om at hjælpe dem til at være aktive i hverdagen samt at få del i et positivt fællesskab.

Børn og unge er vores fremtid, og fællesskabet er en af de vigtigste grundværdier, som vi har i det danske samfund.

Netop fællesskabet er en værdi der kendetegner dette projekt. For selvom cykelrytterne her kommer fra vidt forskellige erhvervssegmenter, politiske ståsteder samt fra interesseforeninger fra hele landet, er de fælles fælles om at bakke op om foreningen BROENS vigtige arbejde.

I denne sammenhæng vil jeg rette en stor tak til alle der har været med til at realisere dette projekt samt ikke mindst ildsjælene bag BROEN, der yder en stor og vigtig indsats for de socialt udsatte børn og unge året rundt. I de nuværende 25 lokalforeninger hjalp man ca. 3.900 børn og unge til en fritidsaktivitet i 2016, og det er al ære værd.

 Vi har i Turisthus Nord derfor set meget frem til at byde jer alle på en fortjent forfriskning.

Skål og endnu en gang velkommen til Skagen.


Fakta:

  • Alle indsamlede midler går ubeskåret til BROENs indsats for socialt udsatte børn. Deltagerne dækker selv alle deres udgifter i forbindelse med turen
  • Aktuelt har BROEN 25 lokalforeninger fordelt ud over Danmark
  • BROENs lokalforeninger hjalp i 2016 ca. 3.900 børn og unge til en fritidsaktivitet i det danske foreningsliv
  • Læs mere om cykelløbet BROEN Danmark Rundt og se deltagerlisten her: https://broen-danmark.dk/broen-danmark-rundt-2017/
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Cykelløb på næsten 1000 km sluttede i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER