Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 8. august

Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 8. august

7. august 2017 - kl. 7:10 - af

Kl. 9.30-12.00: På opdagelse på Skagen havn” – Tag på tur med Skagen Børneguide. Prøv at rør ved fjæsinger, fladfisk og andre finurlige fisk. Kom med på fiskeauktionen, hvor du kan prøve at ringe med klokken, men klø dig ikke på næsen for så ender du måske med at købe 10 kasser skaldyr! Vi skal se den flotte redningsbåd og en ”ægte” vodbinder. På tilbagevejen skal vi forbi isværket, hvor der venter en kold overraskelse. Tilmelding/ betaling til Skagen Turistbureau inden turens start. Mødested:  Fiskerstatuen på havnen. Antal deltagere: Max. 30 personer. Pris inkl. guide: kr. 75,- pr. deltager. Turen er egnet for børn fra 5 år og opefter. Børn u. 16 år kun iflg. m. 1 voksen. Bemærk:  Medbring varmt tøj på både arme og ben, fornuftigt fodtøj.

 

Kl. 10.00-12.00: Skagens snapseurter – På turen samler vi urter til en rigtig Skagens snaps, snakker opskrifter og smager blandt andet på museets nyeste kryddersnaps. Undervejs ser vi også på andre af hedemosens karakteristiske planter. Mødested: Naturhistorisk Museum. Pris kr. 50,-. Tilmelding ikke nødvendigt.

 

Kl. 10.00-16.30: Oplev smukke Skagen fra helikopter. Sima Helikopter tilbyder helikopterflyvning med en Robinson 44 med plads til 3 passagerer og 1 pilot. Priser starter fra kr. 350,- pr pers. Der flyves med minimum 2 passagerer. Man opnår den billigste billetpris, hvis helikopteren fyldes op med 3 personer. Booking er ikke nødvendig, man møder bare op ved helikopteren. Maks. vægt pr. person er 130 kg. Mere om helikopterflyvningen på www.simahelikopter.dk Mødested: Buttervej, 9990 Skagen.

 

Kl. 11.00: ”Intro til Anchers Hus” – Anna og Michael Ancher er to af de absolutte nøglefigurer i kunstnerkolonien på Skagen. På denne omvisning får du en introduktion til deres liv og værk samtidig med at vi bevæger os rundt i de rum de levede i. Gratis for museets gæster.

 

Kl. 11.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

 

Kl. 12.00: ”Causerier i det fri” v/ Drachmanns Hus. Birgit Bernth underholder i Drachmanns gamle have med causerier om den kvindekære Holger Drachmann og de mange damer, der på godt og ondt kom til præge hans liv som muser eller hustruer, Vilhelmine, Polly, Emmy, Edith og Soffi m.fl. Få hele historien – og mere til – om digteren og damerne. Entré kr. 70,-. Betales ved indgangen.

 

Kl. 13.30-15.30: ”Jagten på rav – havets guld” – Tag på tur med Skagen Børneguide. Nu går jagten på ravet ind. Vi mødes på Nordstrand, og mens vi går langs stranden, samler vi rav, skaller, sten og mystiske dimser, som vi snakker om og prøver at finde ud af, hvad er. I en klit med læ, hører vi den spændende fortælling om ravets tilblivelse, ligesom vi selv sliber rav. Vi laver konkurrence om, hvem der finder den mest grønne sten, den mest blå osv. Der er garanti for at finde rav på turen. Husk tilmelding og betaling til Skagen Turistbureau inden turen ! Mødested: P-pladsen ved Nordstrand – for enden af Batterivej. Antal deltagere: Max. 30 personer. Pris inkl. guide: kr. 75,00 pr. deltager. Turen er egnet for børn fra 3 år og opefter. Børn u. 16 år kun iflg. m. 1 voksen. Bemærk: Husk fornuftigt fodtøj/tøj samt at medbringe drikkelse.

 

Kl. 14.00-16.00: Byvandring – I digternes fodspor: Turen starter ved Brøndums Hotel. Her fortælles om H.C. Andersen og Karen Blixen. Derfra forbi Saxilds Gaard, som i sin tid ejedes af Ole Wivel, forbi Harald Bergsteds hus til den tidligere borgmestergaard, hvor Skagen-kronikøren Alba Schwartz boede. Ad Kappelborgvej forbi instruktør og forfatter Eddie Thomas Petersens hus, videre til Drachmanns Hus, Alex Sechers hus, Steen Kaaløs hus, Jesper Ewalds hus og endelig kig til den tidligere kongebolig Klitgården fra det yderste Vesterby, hvor turen afsluttes ved stranden. Tilmelding på Skagen Turistbureau senest kl. 12.00 på dagen. Max. 25 deltagere. Pris kr. 100,- som betales ved tilmelding. Børn 4 – 12 år kr. 25,-. Tilmelding online: http://www.skagen-tourist.dk/booking/536 (kun voksne). Startsted: Ved Brøndums Hotel. Slutsted: Vestre Strandvej – ved stranden.

 

Kl. 14.00-16.00: Bunkertur i Skagen: Få en spændende oplevelse og gå med på denne interessante tur gennem ”Bunkernes verden” i klitterne ved Sønderstrand. Hvem har ikke lagt mærke til den megen beton langs kysten ved Skagen? Nogle har måske tænkt: Hvorfor ligger de her? Hvad er de blevet brugt til og hvorfor? Få svar på dine spørgsmål – Mød op på p-pladsen ved Det hvide Fyr og få en uforglemmelig dag.

Tilmelding Skagen Turistbureau senest på dagen kl. 12.00. Max. 35 deltagere. Pris kr. 100,- som betales ved tilmelding. Børn 4 – 12 år kr. 25,-. Tilmelding online: http://www.skagen-tourist.dk/booking/535 (kun voksne).  Startsted: P-pladsen v/Det hvide Fyr, Fyrvej 2, Skagen. Slutsted : Samme sted.

 

Kl. 14.00: ”Skifer og tegl” – Kom med på en omvisning i Skagens Museums arkitektur og hør historien om de vægge kunsten hænger på. Vi dykker ned i arkitekt Ulrik Plesners oprindelige visioner for museets ældre del fra 1928 og vi ser på Friis og Moltkes tilbygning fra 2016 og de ideer, der ligger bag. Vi kommer også ind på perioderne i Skagens arkitekturhistorie og museet som repræsentant for perioderne. Gratis for museets gæster.

 

Kl. 15.30, kl. 16.05 & kl. 16.40 samt kl. 19.00, kl. 19.35 & kl. 20.10: ”Skagen i en campingvogn” -Skagensfortællinger indsamlet i juni 2017, omsat til en forestilling i en campingvogn. Koreograf og iscenesætter Pernille Garde har indsamlet historier og opsøgt lokale beboere/ skawboer. Vi hører om det liv, der leves, og om det der betyder noget, om de værdier der holder sammen på et lille samfund i en globaliseret tid og i en verden fyldt med udfordringer, dilemmaer og paradokser. En anderledes teaterforestilling baseret på fortællinger fra det virkelige liv.. i Skagen! Fri entré – men forestillingen spilles inde i campingvognen, så der er KUN 3 pladser pr. forestilling. Reservation af billet på www.kappelborgskagen.dk er derfor nødvendig, hvis du vil være sikker på en plads! Mødested: v/ Solnedgangskiosken i Gl. Skagen.

 

Kl. 17.00: Skagen Bio viser filmen ”Kidnapning”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

 

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen ”Tulipanfeber”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

 

Kl. 20.00: ”Noder og unoder” – Drachmannpigerne underholder i Drachmanns Hus. Holger Drachmann var et poetisk, musikalskt og betænksomt menneske – med en ofte irrationel og ubetænksom adfærd. Ellers som os andre – et menneske på godt og ondt. Med udgangspunkt i det bredspektrede forfatterskab, de gode melodier og nogle endnu bedre røverhistorier musicerer og fortæller de tre gæve Drachmannpiger igen i år. Pianist Mogens Jeppesen medvirker. Entré kr. 150,-. Billetter købes på http://booking.visitnordjylland.dk/product/view/id/19619

 

Denne arrangements oversigt er udarbejdet af Turisthus Nord

Du kan se hvad der sker i resten af juni måned her

Der tages forbehold for fejl, mangler og aflysninger i oversigten.

 

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 8. august' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER