Tre nye film i biografen

Bigfoot Junior er en animationsfilm for hele familien.

Tre nye film i biografen

7. august 2017 - kl. 6:41 - af

Sommer-perioden i Skagen Bio sluttede i sidste uge, og det betyder, at der nu igen er normalt program, og biografen byder i den kommende uges tid på hele tre nye film.

På søndag eftermiddag gælder det en ny animationsfilm, der er for hele familien – Bigfoot Junior.

Den 13-årige Adam er lidt af en særling, og han ønsker brændende at løse mysteriet om sin fars forsvinden.

Han kaster sig derfor ud i en vild rejse og opdager, at hans far er ingen ringere end den legendariske Bigfoot.

Faren har gemt sig i skovene i årevis for at beskytte sig selv og familien mod HairCo. – et ondt selskab, som vil eksperimentere med Bigfoots særlige DNA.

Adam finder ud af, at han også har farens særlige superkræfter, men HairCo. er i hælene på dem, så Adam og Bigfoot får knap tid til at lære hinanden at kende, før de befinder sig i fare igen.

Tøseaften

Tirsdag i næste uge er der Tøseaften i biografen. Betegnelsen skal dog ikke tages helt bogstaveligt. Der er også adgang for mænd.

Filmaftenen begynder kl. 18.30, hvor der serveres en let anretning fra Asian Corner. Anretningen er med i billetprisen, og billetterne skal være købt senest søndag 13. august.

Det er filmen Girls Night Out, der vises, og i den mødes fem tidligere college veninder efter 10 år til en festlig polterabend weekend i Miami.

Under festlighederne vælter de festens højdepunkt – en mandlig stripper – omkuld med døden til følge.

Midt i al vanviddet med at finde ud af, hvad de nu stiller op med den døde stripper og konsekvenserne af det, ender deres aften med at bringe dem endnu tættere sammen end de tidligere har været.

Blandt de medvirkende i filmen er Scarlett Johansson, som man netop har kunnet opleve i en meget anderledes rolle i filmen Ghost in the Shell, Kate McKinnon, Jillian Bell, Ilana Glazer, Zoë Kravitz og Paul W. Downs.

Dunkirk

Onsdag aften i næste uge er der premiere på den meget anmelderroste krigsfilm Dunkirk.

  1. maj 1940 omringes hundredtusinder af britiske og allierede tropper af tyskerne.

De er fanget på en strand med ryggen mod havet og situationen bliver hurtigt desperat, da fjenden begynder at angribe fra alle sider.

Historien udfolder sig til lands, til vands og i luften. RAF Spitfire jagerfly angriber utrætteligt de fjendtlige jagere, i et desperat forsøg på at beskytte de hundredtusindvis af forsvarsløse soldater på stranden.

Samtidig påbegynder hundredvis af småbåde, bemandet af både soldater og civile, en desperat redningsaktion for at redde så mange som muligt af deres soldater.

Det bliver en desperat kamp mod tiden, der på alle måder er ved at rinde ud.

Filmen er instrueret af Christopher Nolan, og på rollelisten er blandt andre

Tom Hardy, Cillian Murphy, Aneurin Barnard, Harry Styles og Kenneth Branagh.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tre nye film i biografen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER