Nordjyllands Beredskab 2021

Arkivfoto.

Nordjyllands Beredskab 2021

8. oktober 2017 - kl. 7:36 - af

Nordjylland skal være trygt og sikkert for alle borgere og virksomheder. Liv, helbred og værdier står på spil, når vejret er voldsomt, hvis der sker et forureningsuheld, eller hvis det brænder.

Det enkelte menneskes liv bliver påvirket, og det har betydning for mulighederne for at drive virksomhed eller aktiviteter til glæde for borgere og gæster. Derfor skal brande og hændelser, som kræver beredskabets indsats, forebygges. Ligeledes skal de følgevirkninger, som voldsomt vejr, forureningsuheld, brand og menneskeskabte hændelser kan få, begrænses.

Sådan lyder det indledningsvis i ”Nordjyllands Beredskab 2021!, som er en ny ”plan for risikobaseret dimensionering”.

Beredskabet vil overordnet arbejde hen mod færre hændelser, som kræver beredskabets indsats, rettidig og rigtig indsats, når beredskabet rykker ud samt veluddannede medarbejdere og ledere, der håndterer forebyggelse og indsatser kompetent.

Nordjyllands Beredskab blev dannet 1. januar 2016. Her blev de 11 nordjyske kommuners beredskaber samlet i et selskab, der dækker hele Nordjylland. Perioden 2016-2020 er etablerings- og indfasningsår, hvor aktiviteter og organisation bliver harmoniseret og tilpasset. ”Nordjyllands Beredskab 2021” beskriver de hensigter, man har for øje, når der arbejdes med en harmonisering af aktiviteter og opgaveløsning. Der arbejdes hen mod en god balance mellem forebyggelse og afhjælpende indsatser.

Formand for beredskabet er Hjørring Kommunes borgmester, Arne Boelt. Frederikshavn Kommune er repræsenteret ved borgmester Birgit S. Hansen.

Nordjyllands Beredskab er alle nordjyders beredskab, uanset hvor man bor eller driver virksomhed. Det betyder, at der ikke skeles til kommunegrænser. Der sendes de medarbejdere, der hurtigst kan komme frem, når der kaldes.

Forebyggende og afhjælpende opgaver

Der er tæt sammenhæng mellem beredskabets to opgavetyper: det forebyggende og det afhjælpende. Det forebyggende arbejde mindsker antallet og omfanget af brande og hændelser. Den afhjælpende indsats sker, når uheldet er ude, og beredskabets medarbejdere rykker ud. Jo bedre sammenhæng, der er i løsningen af de to opgavetyper, desto bedre kan man både forebygge nye brande og hændelser og afhjælpe, når noget sker. Derfor arbejder Nordjyllands Beredskab systematisk med at dele viden og erfaringer i alle led.

Nordjyllands Beredskab dækker et område på knap 7.900 km2, næsten 1/5 af Danmarks areal. Her bor ca. 585.500 mennesker, og frem til 2030 forventes en befolkningstilvækst på næsten 27.000 borgere. Det forventes, at 88 % af de nye nordjyder vil være bosat i Aalborg Kommune.

Planen beskæftiger sig også med naturskabte hændelser som ekstreme vejrfænomener som orkaner, storme og stormfloder, kraftig regn og skybrud, alvorlige smitsomme sygdomsudbrud som pandemisk influenza, husdyrsygdomme og zoonoser (sygdomme, der smitter mellem dyr og menneske). Desuden gælder det menneskeskabte hændelser som ulykker (utilsigtede handlinger, tekniske fejl mv.): transportulykker, ulykker med farlige stoffer på land, forureningsulykker til søs samt nukleare ulykker samt sikkerhedsmæssige trusler (forsætlige handlinger) såsom terrorhandlinger og cyberangreb.

36 nordjyske brandstationer

I 2016 er der 36 brandstationer spredt i hele Nordjylland, og borgerne oplever en tryghed ved at have hjælpen tæt på. Med de 36 brandstationer som udgangspunkt vil Nordjyllands Beredskab se på, hvordan udrykningerne kan tilrettelægges på en ny måde. Hensigten er, at det altid er den enhed, der kan være hurtigst fremme, som sendes, når uheldet er ude. Det er indlysende, at jo tættere brandstationen er på hændelsen, desto hurtigere kan udrykningen være fremme. I det meste af Nordjylland kan beredskabet være fremme på 10-15 minutter. I nogle få områder vil der imidlertid gå mere end 20 minutter.

Link, hvis man ønsker at læse den 17 sider lange beredskabsplan:

http://frederikshavn.dk/PDF%20Dokumenter/Udvikling-og-Erhverv/Nordjyllands%20Beredskab%202021.pdf

Tekst af Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyllands Beredskab 2021' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER