NT: Farvel pap, goddag rejsekort

NT: Farvel pap, goddag rejsekort

8. oktober 2017 - kl. 7:35 - af

Nordjyllands Trafikselskab siger farvel til gammeldags periodekort ”på pap” og goddag og velkommen til to nye pendlerprodukter på rejsekort – pendler kombi og pendlerkort.

Det gamle periodekort ”på pap” lever på lånt tid, og det betyder, at pendlerne i den kollektive trafik i Nordjylland meget snart skal vænne sig til nogle nye produkter og nye købsvaner. Til gengæld bliver farvellet til det gammeldags periodekort også et farvel til lange køer på NT’s salgssteder omkring den 1. i måneden, hvor mange skal have fornyet deres periodekort. Fremover vil kunderne kunne klare fornyelsen på nettet eller med en automatisk fornyelsesaftale.

”Det bliver nyt for nordjyderne, når de skal have deres pendlerkort lagt ind på rejsekort. Vores erfaringer med rejsekortet og nordjyderne er gode, og kundeundersøgelser viser, at de nordjyske rejsende er de mest tilfredse med rejsekort i Danmark, så vi er sikre på, at de vil tage godt imod det nye” siger Mette Henriksen, Chef for kunder & Salg hos Nordjyllands Trafikselskab.

”Da vi udfasede klippekortet i 2013, tog nordjyderne rigtig godt imod rejsekortet, og er i dag meget flittige brugere af det. I dag har ca. 117.000 nordjyder et rejsekort, og der udstedes stadig 500 nye rejsekort til nordjyder hver uge. Og så foretages der ca. 800.000 rejser om måneden med rejsekort i Nordjylland. Derudover har vi fået rigtig mange henvendelser fra kunder, der ser frem til at få det hele samlet på rejsekortet” forsætter Mette Henriksen.

To vidt forskellige kort

De 2 nye pendlerprodukter hedder hhv. pendlerkort og rejsekort med pendler kombi, og der er store forskelle på, hvad de kan bruges til. Med et pendlerkort kan man det samme som med et gammeldags periodekort ”på pap”. Dvs. at man kan benytte kortet til rejser på en fast strækning fra A-B i en periode på mindst 30 dage til en fast pris.

Rejsekort med pendler kombi er en kombination af det klassiske rejsekort og et pendlerkort. Dvs. at man kan benytte kortet til fri rejse på en bestemt strækning ligesom pendlerkortet, og samtidig har man et rejsekort, som man kan benytte, når man skal med bus, tog og metro i resten af Danmark.

Når man benytter et rejsekort med pendler kombi, finder rejsekortsystemet automatisk ud af, hvilken del af rejsen, der allerede er betalt for i pendler kombi-delen og hvor meget der evt. skal betales derudover til almindelig rejsekortpris.

I Nordjylland er det altid billigere at betale rejsekortpris end at betale kontant, hvis man skal rejse udenfor den strækning mellem A og B, som man allerede har betalt for. Derfor anbefaler NT, at man køber rejsekort med pendler kombi fremfor det rene pendlerkort, da det er den måde, man får de billigste rejser på i Nordjylland.

Hvis man allerede har et personligt rejsekort, kan det laves om til et rejsekort med pendler kombi på ens selvbetjeningsside på rejsekort.dk. Hvis man på et tidspunkt ikke længere skal bruge kortet til at pendle med, kan man lave kortet om til et helt almindeligt rejsekort igen samme sted.

NT på turné

Fra 10. oktober og frem til udgangen af februar 2018 turnerer NT Nordjylland rundt med et mobilt kundecenter, hvor kunder kan få svar på spørgsmål om de nye kort samt råd og vejledning ift. at finde ud af hvilket kort, der er bedst for den enkelte. Man kan også bestille både pendlerkort og rejsekort med pendler kombi i det omrejsende kundecenter. Kundecenteret er indrettet i en varevogn, som er let at kende med dens blå og grønne prikker.

”Selvom rejsekort er et produkt baseret på selvbetjening, så erkender vi, at der kan være nogle af vores kunder, der skal hjælpes lidt på vej. Den hjælp kan de få enten ved at møde op på et af steder, hvor vi kommer hen med vores mobile kundecenter eller ved at ringe ind til rejsekort kundecenter”, siger Mette Henriksen

Nordjyllands Trafikselskab arbejder i øjeblikket på at lave en aftale med Borgerservice i de forskellige kommuner, så der også er hjælp at hente, når det mobile kundecenter ikke længere er på turne.

”Vi har haft en god dialog med Borgerservice i de forskellige kommuner om et samarbejde. Når de aftaler forhåbentlig falder på plads, har kunderne også mulighed for at få råd og vejledning om valg og køb af pendlerkort på rejsekort hos Borgerservice”

På NordjyllandsTrafikselskab.dk findes en oversigt over, hvornår det mobile kundecenter besøger de forskellige byer i regionen.

Facta:

Pendlerkort afløser det gamle periodekort, og er for kunder, der pendler på en fast strækning. Kunden betaler et fast månedligt beløb og kan rejse frit fra A til B på den valgte strækning.

Rejsekort med pendler kombi er en ny løsning, der består af et pendlerkort og et rejsekort i ét samlet kort. Kunden får pendlerfordelene på sin faste strækning fra A til B, og har samtidig mulighed for at rejse med bus, tog og metro til rejsekortpris i resten af landet.

Blå kort = Pendler kombi

Grøn kort = Pendlerkort

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'NT: Farvel pap, goddag rejsekort' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER