Lars Oldager: Ikke alle unge skal på gymnasiet

Lars Oldager: Ikke alle unge skal på gymnasiet

10. november 2017 - kl. 13:26 - af

Jeg er medlem af Børne og ungdomsudvalget, og har spurgt mange folkeskoleelever om de kunne tænke sig, at skrive projekter om det lokale erhvervsliv  i 7.-8.-9. Klasse.

De unge er positive overfor ideen.

Grunden til, at jeg vil arbejde for, at projektskrivning om lokale virksomheder er, at vi på den måde er med til at øge de unges bevidsthed om uddannelsesmuligheder og jobmuligheder indenfor kommunegrænsen.

Vi har idag en udfordring med, at mange unge flytter fra kommunen for at tage uddannelse. Der er ganske vist en del der kommer tilbage, men jeg så gerne flere blev bevidste om hvad kommunen har at tilbyde. 

Fint at forfølge drømmen om et specielt studie, bare de unge kommer hjem igen. Det tror jeg flere vil, hvis vi kan bidrage til en bevidsthed hos de unge om alle de muligheder vi har i kommunen.

Jeg vil arbejde for, at vi får så mange kvalificerede unge som muligt, men det betyder nødvendigvis ikke at alle skal på gymnasiet. 

Jeg er fortaler for, at vi alle skal tale erhvervsuddannelserne op.

Jeg går ind for, at det er bedre at blive en dygtig – tømrer, murer, elektriker, automekaniker, processtekniker, smed, skibsbygger, vodbinder, fisker, VVS´er, butiksassistent, slagter, bager, købmand, shippingelev, end en student med lavt gennemsnit.

Der er i Frederikshavn kommune 96 forskellige uddannelser. Vi har brug for, at de unge kender til alle de muligheder der er, da vi står foran en pensionspukkel. Mange ældre faglærte går på pension de næste år. Med havnenes udvidelser og de mange arbejdspladser det kaster af sig, direkte og indirekte, så er der brug for faglærte unge, der står klar til at løse udfordringerne.

Jeg har i 2015/16 været med til at bevilge en erhvervsplaymaker, som skaber kontakt mellem skole / uddannelsessteder og virksomheder. 

Det giver gode resultater, men valget af uddannelse sker inde ved spisebordet hos familien. Mor har mest at sige.  Valget af uddannelse skal ske tidligere og tidligere, og det er en udvikling jeg ikke støtter.

Jeg vil gerne arbejde for at vi får, den gamle praktik ordning tilbage, så udskolingsårgangene kan prøve praktik i den gren af uddannelse de vælger. Det er vigtigt at “få beskidte fingre og mærke efter” før man låser sig fast på en uddannelse. 

Derfor er det osse vigtigt at det lokale erhvervsliv, byder ind med forskellige tiltag, som kunne være “Åben Fabrik”, eller lokale uddannelsesmæssige præsentationer med tid til snak og oplysning.

Hvis erhvervene vil bidrage med flere praktik og lærlingepladser, og samtidig osse vil give mor og far muligheden for at “se og Røre”, tror jeg vores udfordringer omkring den fremtidige arbejdsstyrke mindskes.

Kan vi samtidigt få skabt en udvikling hvor flere unge mennesker ønsker at bosætte sig i vores kommune, så gennemsnitsalderen falder og børnetallet stiger, så bidrager det positivt til den spændende udvikling, som Frederikshavns kommune er i.

Dette kræver engagement og det forpligter. Jeg er klar som politiker, til at bidrage alt det jeg kan, er Du klar ? 

Med venlig hilsen

Lars Oldager

Peder Munks Vej 79

9300 Sæby

22352968

DF Frederikshavn

 

Medlem af Frederikshavn Byråd

Medlem af Social-udvalget

Medlem af Børne-og ungdomsudvalget

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lars Oldager: Ikke alle unge skal på gymnasiet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER