Politisk udvalg splittet i sag om hus på Hans Ruths Vej

Arkivfoto.

Politisk udvalg splittet i sag om hus på Hans Ruths Vej

6. december 2017 - kl. 14:40 - af

Center for Teknik og Miljø har i august måned modtaget ansøgning om etablering af ny bolig på ejendommen, som er beliggende Hans Ruths Vej 3 i Gl. Skagen ved hjørnet af Kikkerbakken.

Der er tidligere givet tilladelse til nedrivning af den eksisterende bebyggelse, og ejendommen fremstår i dag ubebygget.

Ejendommen har et grundareal på 1599 m². Det ansøgte byggeri har et bebygget areal på 248 m² og boligareal på 318 m², fordelt på 248 m² i stueplan og 70,0 m² på 1. sal, samt kælder på 85,5 m².

Ejendommen er omfattet af en lokalplan, der bl.a. har til formål at fastholde og forbedre de nuværende kvaliteter i og omkring den bevaringsværdige bebyggelse som en åben bystruktur og sikre nuværende og kommende ejere og brugere mod en forringelse af miljøet.

Lokalplanen skal sikre de bevaringsværdige bygninger, bl.a. ved at hindre nedrivning, og give retningslinjer for ny bebyggelse, så en sådan opføres i harmoni med lokal byggeskik samt sikre, at ombygninger udføres med respekt for bygningen og det bevaringsværdige miljø.

Det ansøgte kræver dispensation fra bestemmelse, som gælder for grunde på over 1400 m², hvor det bebyggede areal for et hovedhus må ikke overstige 210 m². Det ansøgte byggeri har et bebygget areal på 248 m², og dermed en fravigelse på 38 m². Bygninger skal udføres i én etage med udnyttelig tagetage”. Mellembygning og den sydlige længe er i ét plan med uudnyttelig tagetage.

Jævnfør Planloven kan der dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, bl.a. formål og anvendelse. Eventuelle dispensationer kan ikke meddeles uden forudgående naboorientering, med mindre forholdet vurderes til at være af underordnet betydning.

Sagen har været udsendt i naboorientering til de omkringliggende ejendomme samt Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Skagen og Raabjerg Sogne og Grundejerforeningen for Gammel Skagen. Ud af de 10 høringsparter er der indkommet bemærkninger fra 5 parter, hvoraf 2 mener, at der ikke bør gives de pågældende dispensationer.

Forud for ansøgningen har kommunens Center for Teknik og Miljø administrativt tilkendegivet, at kommunen er positiv over for fravigelserne fra lokalplanens bestemmelser, idet ejendommen placerer sig som nabo til Ruths Hotel og områdets traditionelle huse og dermed medfører en naturlig overgang imellem den større skala, som Ruths Hotel repræsenterer, og de mindre bebyggelser i området.

Center for Teknik og Miljø vurderer stadig, at dispensation kan anbefales og lægger yderligere til grund for vurderingen, at bygningen udføres med smalle bygningskroppe, med proportioner og materialevalg, som indpasses i områdets øvrige bebyggelser. Derudover lægges der vægt på ejendommens særegne placering og proportionalitet som nabo til Ruths Hotel, hvilket derfor ikke vurderes at kunne medføre præcedens i området.

Kommunaldirektøren indstillede forud for mødet, at der gives dispensation til overskridelse af det bebyggede areal og bebyggelse i ét plan uden udnyttelse af 1. sal på dele af bebyggelsen med baggrund i ejendommens beliggenhed.

Punktet kom til afstemning i Plan- og Miljøudvalget. For en dispensation var: Jens Hedegaard Kristensen (A), Frode Thule Jensen (V) samt Mogens Brag (V) Imod var udvalgets formand Anders Brandt Sørensen (A) og Erik Kyed Trolle (A). Sidstnævnte begærede sagen sendt til drøftelse i Byrådet.

 

 

Via dette link kan man nærlæse og se beskrivelser af planerne:

http://frederikshavn.dk/meetings/Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%20(%C3%85ben)/2017/05-12-17/0Referat%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

og scrolle til side 162 og mange sider frem.

 

 

Tekst af Per Rye

8 kommentarer til “Politisk udvalg splittet i sag om hus på Hans Ruths Vej” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

8 kommentarer til “Politisk udvalg splittet i sag om hus på Hans Ruths Vej”

  • Hej Per

    Hvor finder vi den omtalte kendelse

    “Det er så galt, at vi har kendelse for, at vi ikke kan forvente at opretholde bestemmelserne i lokalplanerne gældende for vore kulturmiljøer Østerby, Vesterby og Kappelborg og Gammel Skagen.”

    Kommunen har jo brugt mange hundrede tusinde
    til advokater for at forsvare overtrædelser af byggelovgivningen

    MVH

    Poul

  • Per Kempff-Nordkap

    Med lov skal land bygges, og det lige skal behandles ens. Det er grundliggende principper her til lands.
    Vi har her i kommunen og i den gamle kommune desværre haft en praksis, at det lige ikke skal behandles lige. Der er givet dispensationer og set gennem fingrene med om forholdene overholdes i forhold til lokalplanere. Det lige skal behandles lige er blevet til, at alle kan forvente, at reglerne ikke behøver at overholdes.

    Det er så galt, at vi har kendelse for, at vi ikke kan forvente at opretholde bestemmelserne i lokalplanerne gældende for vore kulturmiljøer Østerby, Vesterby og Kappelborg og Gammel Skagen.

    Det ville være dejligt, hvis vi kan komme i den situation, at vi ville være i stand til at forsvare vore herligheder. Hvis det skal blive til virkelighed, kræver det en samlet og en koordineret indsats fra kommunens side. Nye lokalplaner, der udtrykker den udvikling, vi virkelig vil have, og kommunens standhaftighed over for i tide og utide at give dispensationer.
    Når dispensationer og ligegyldighed overfor om reglerne bliver overholdt er dagligdagen bliver vi forsvarsløse.

    Mit forslag skal være, at man giver en form for amnesti for alle ulovlighederne her i byen ved, at borgerne kan anmelde disse til kommune, med den virkning at fejlene alene skal tilpasses i forbindelse med ombygning og salg.

    Kommunens indsats bliver ikke længere at give dispensationer og gå efter ikke registrerede ulovligheder, når man falder over dem.

    I vor situation kræver det en indsat at vende skuden.

  • Borgerne har talt Erik – super. Men han bygger nok alligevel uanset bevilling, ligesom alle de andre der fjerner træer, klitter, mv. i kommunen og hvad sker der så efterfølgende? NADA. 1.1.2018 bliver året hvor alle spekulanter der driver rovdrift på kommunen får sparket.

  • Henning Pedersen

    Det er vist ikke alle oplysninger der er kommet til offentlighedens kendskab? Hvorfor har man ikke vist plan af tagetage og kælder? samt trappe til samme og til tagetage i sydfløj? 70 m² i 2 fløje? det er vist lige i underkanten. Der er jo vist tagkviste på sydfløjen på den farvelagte tegning. Bliver beslutningen taget på et fejlagtigt tegningsmateriale? Og er lokalplanen i øvrigt overholdt?

  • Reglerne skulle gerne være ens for alle, men som man dersværre har kunnet konstatere igennem mange år i Skagen, så har det for nogle været et tag selv bord. Imens andre borgere er blevet “syltet” eller på anden måde, er blevet afvist. Det er ikke i orden.

  • Hej Erik

    Jeg giver rundstykker ved bageren næste gang vi mødes.
    Det er dejligt at se der er kommet nye toner på klaveret.

    MVH

    Poul

  • Godt Erik vi skal behandles ens uanset hvor vi kommer fra og hvor meget man ejer , love og regler skal gælde ens for alle , på tide nogen træder i kareter

  • Poul-Erik Andersen Ålbæk

    Godt gået, Erik.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Politisk udvalg splittet i sag om hus på Hans Ruths Vej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER