Skagens Kunstmuseer får topkarakter i ny rapport

Skagens Kunstmuseer får topkarakter i ny rapport

6. december 2017 - kl. 11:01 - af

”Meget tilfredsstillende” og ”international klasse”. Det er nogle af de ord, Slots- og Kulturstyrelsen bruger i en ny rapport om Skagens Kunstmuseer.

Styrelsen under Kulturministeriet fører tilsyn med alle statsanerkendte museer i Danmark. Hvert år udvælges et antal museer til en konkret kvalitetsvurdering, og her har styrelsen uddelt topkarakter til Skagens Museum, Anchers Hus og Drachmanns Hus, der tilsammen udgør Skagens Kunstmuseer.

Siden den sidste officielle kvalitetsvurdering i 2009 har museet – med rapportens ord – ”gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling og professionalisering af hele organisationen og (det) har dermed udviklet sig til et museum i international klasse”.

Rapporten roser også, at Skagens Kunstmuseer har en ”høj egenindtjening fra især entréindtægter”, at museet har ”formået at sikre en vellykket til- og udbygning” og har ”sikret en vellykket fusion med kunstnerhjemmene” (Anchers Hus og Drachmanns Hus).

Udover den egne indtjening modtager museerne i Skagen tilskud fra staten og fra Frederikshavn Kommune. Borgmester Birgit S. Hansen mener, at museerne er et væsentligt aktiv for hele regionen:

”Skagens Kunstmuseer er jo en af mærkevarerne, som fortæller historien om Skagen, der som samlet destination kan tiltrække over to millioner turister om året. Og dermed en af årsagerne til at Frederikshavn Kommune har turismen som vækstspor. Jeg er rigtig glad for, at museerne også får officiel anerkendelse for arbejdet med at sikre formidlingen af skagensmalernes kunst, og vil også opfordre til at, hvis man ikke har været der for nylig, så er det et besøg værd, for der sker rigtig meget nyt”, siger Birgit S. Hansen.

Formanden for Skagens Kunstmuseers bestyrelse, advokat Hans Jørgen Kaptain, siger at museets ledelse, museets bestyrelse og alle museets medarbejdere kan være stolte af Kulturministeriets kvalitetsvurdering, der overordnet set giver Skagens Kunstmuseer den højst mulige karakter.

Selv om rapportens konklusion er særdeles positiv, så peger den også på områder, hvor Skagens Kunstmuseer stadig kan forbedre sig. Det gælder blandt andet formulering af strategiske mål, og det er en opfordring museet under direktør Lisette Vind Ebbesens ledelse gerne vil tage op.

”Vi er kommet langt, og vi har visioner på alle de områder som vi ifølge museumsloven skal tilgodese. Næste skridt er at samle visionerne og skrive dem ind i en overordnet målsætning. Det arbejder vi med, samtidig med at vi planlægger de kommende sæsoners aktiviteter i form af nye, spændende udstillinger”, siger Lisette Vind Ebbesen. 

Rapportens fulde ordlyd kan læses på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside http://bit.ly/kvalitetsvurdering eller via link fra www.skagenskunstmuseer.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagens Kunstmuseer får topkarakter i ny rapport' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER