Ferm og uforfalsket blues på Kappelborg

Ole Frimer Band optrådte også i 2016 på Kappelborg.

Ferm og uforfalsket blues på Kappelborg

11. februar 2018 - kl. 9:43 - af

»Det bliver ikke meget bedre end dette – selv ikke i hjertet af Chicago«, skrev amerikanske Billtown Blues Association om Ole Frimer Bands seneste album Live at Blues Baltica. Lørdag d. 17. februar kan publikum selv opleve den fede bluesfeeling, når Ole Frimer Band igen går på scenen på Kappelborg.

Den garvede bluessanger og guitarist Ole Frimer er med sin unikke ”flesh to string”- teknik, både nationalt og internationalt prisbelønnet. Med en fortid i legendariske Blue Junction gæster Ole Frimer Skagen i selskab med de danske topklassemusikere: tangentnørden Palle Hjorth (keyboard), en af kongerigets mest alsidige og melodiske bassister Jesper Bylling (bas) og endelige ferme Claus Daugaard på trommer. Bandet har med stor succes lanceret en ny progressiv stil med rødder i blues og elementer fra rock, jazz og fusion.

»Ole Frimer Band hører til i den absolutte top af den europæiske blues-liga«, udtaler således Tim Jonathan Kleinicke i det tyske online magasin Nordische Musik.

Ferm og uforfalsket bluesmusik
De fire musikere forløser det blå materiale med både værdighed og troværdighed i udtrykket. Bluesen er traditionsbundet uden at være klichepræget, og fremstår ensartet, drævende, tung, mørk og mandig.

Orkesteret er i dag et af de mest travle i Danmark, når det gælder det blå univers, med koncerter på Skanderborgfestivalen, Malmø Festivalen, Roskilde Jazz Festival, Copenhagen Blues Festival, Eutin Festivalen og mange flere – herunder naturligvis også Kappelborg, hvor de senest i 2016 fik taget til at lette.

FRi ølbar – særlig bluesmenu – og En del af BluesNights
Som en særlig vinterferie-gimmick er der til koncerten med Ole Frimer Band fri øl-bar, så længe musikken spiller, ligesom publikum igen har mulighed for at tilkøbe en særlig Bluesmenu fra Greens Pub & Café sammen med koncertbilletten.

Koncerten er en del af Kappelborgs BluesNights, som foruden Ole Frimer Band også omfatter Blues Beatles fredag d. 23. marts, Evil Sons of the Blues lørdag d. 5. maj og traditionen tro Blues Jamborée, lørdag d. 9. juni.

Mere information findes på kappelborgskagen.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ferm og uforfalsket blues på Kappelborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER