Danmarks hyggeligste vandrefestival gentager succesen

Danmarks hyggeligste vandrefestival gentager succesen

12. februar 2018 - kl. 9:21 - af

Sidste år gik Skagen Vandrefestival af stablen for første gang. Det blev en weekend i strålende solskin med mange glade vandrere og sociale arrangementer, som blev afsluttet med festaften lørdag. Med ca. 100 deltagere var arrangørerne godt tilfredse. Derfor gentager de succesen i år og dato for arrangementet er sat til den 7.-9. september 2018

Vandring er generelt meget godt for dit helbred, både fysisk og psykisk, og Skagen Vandrefestival lægger stor vægt på at der skal være noget for alle. Sidste år var der deltagere i alle aldre og arrangørerne håber, at det samme bliver tilfældet i år. ”Det giver en god dynamik også rent socialt, og derfor er der mange forskellige ture at vælge mellem” siger Marian Jacobsen, salgschef hos Skagen Strand. ”Det skal heller ikke være krævende at komme i gang og derfor behøver man ikke det store forkromede udstyr. Fornuftigt fodtøj og påklædning tilpasset vejret er nok” fortsætter hun.

Turene foregår i det smukke nordjyske landskab – på heder, langs kysten, Milen og Grenen. Alle ture er med lokalkendte guider, som giver mulighed for at se og opleve de kendte og unikke områder på en anderledes måde. Og det er ikke tilfældig at september måned er valgt til arrangementet. ”Denne tid på året byder tit på rigtig godt vejr og så er der noget med de smukke farver og den særlige friske luft, som gør det ekstra attraktivt at være ude i naturen” siger Marian.  

Som sidste gang kan man frit vælge hvad man vil deltage i. Man behøver ikke være med hele weekenden og man tilmelder sig de ture og sociale arrangementer man ønsker. Skagen Strand Hotel og Feriecenter byder på en særlig festivalpris for de, som ønsker at bo lige der hvor det hele sker. Alle ture går nemlig herfra og bespisning samt festaften finder sted i Restaurant Skagen Strand.

Du kan se hele festivalprogrammet og tilmelde dig på skagenvandrefestival.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danmarks hyggeligste vandrefestival gentager succesen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER