Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 14. februar

Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 14. februar

13. februar 2018 - kl. 6:10 - af

Kl. 10.00-11.30: Ballon Klovnen Ib besøger Feriecenter Skagen Strand i Hulsig og laver ballondyr, flotte ballonhatte og drabelige lys sværd af de farverige magiske balloner. Pris kr. 25,- pr. barn. Tilmelding på tlf. 98 48 72 22.

 

Kl. 10.15-12.00: Malerskole for børn i alderen 7-14 år på Skagens Museum. Et malerskoleforløb består af:

Introduktion til skagensmalerne med fokus på et udvalgt værk. Det foregår på museet. Derefter praktisk arbejde i museets malerskole ”Bikuben”, hvor børnene laver deres eget billede med inspiration fra det vi har set på museet. Malerskolen er kun for børn, men de voksne må gerne høre introduktionen og de praktiske informationer, når vi mødes og byder velkommen i introrummet. Tilmelding er nødvendig og kan gøres på tlf. 98 44 64 44 man-fre kl. 9-15. I weekenden kan man tilmelde sig i billetsalget på museet. Pris: kr. 120,- pr. dag inkl. guldramme og alle materialer.

 

Kl. 11.00-15.00: Kom indenfor hos Farm Fun i Ålbæk. Her vil du kunne besøge dyrene inde i deres vinterstald. Udenfor kan du også se mange af dyrene, som har iført deres store vinterpelse. Som altid kan du klappe og kæle for kaniner, marsvin og mange flere. I er meget velkommen til at medbringe picnic kurven, som kan nydes inde i Arnestedet eller ved det åbne ildsted. Special entrépris er kr. 50,- pr. person (under 2 år er stadig gratis) Kiosken er desværre IKKE åben.

 

Kl. 11.00 & kl. 13.00: Hvad gemmer der sig under den hvide kuppel på Grenen ? Ude på Grenen holder flyvevåbnets nordligste radarstation til. Radaren i tårnet dækker det sydlige Norge, det vestlige Sverige, det meste af Danmark, Nordsøen og det nordligste af Tyskland. Døgnet rundt holdes der øje med luftrummet over og omkring Danmark. Besøget indeholder en orientering om radarstationens opgaver og en rundvisning, hvor der undervejs vil være mulighed for at nyde den pragtfulde udsigt over det fredede Natura

2000 område, Skagen by og de to have. Besøget varer ca. 1 time, alt efter spørgelyst. Der er plads til max. 20 personer. Mødested: Batterivej 6. Pris kr. 30,- pr. person. Tilmelding på Skagen Turistbureau senest dagen før kl. 15.00. OBS ! Af sikkerhedsmæssige årsager SKAL der oplyses CPR-nr. på alle deltagere ved tilmelding. 

 

Kl. 11.00-15.00: Aktivitetsdag for børn på Kystmuseet Skagen – ”Lysedag” i Aktivitetshuset – Henover vinteren er der blæst og kulde og derfor vi sætter vi levende lys på bordet og i vindueskarmen. Vi tænder lys uden for på vejene, ved vores hus og i alle rum inden døre. På museet kan du være med til at lave din egen lille olielampe af ler, støbe et lys i en muslingeskal eller rulle et lys af bivoks. Ude i museets fiskerhuse kan du se, hvordan fiskerfamilierne måtte klare sig med bare en enkelt lampe. Aktiviteten er gratis for børn.

 

Kl. 12.30-13.00: Børneomvisning på Kystmuseet Skagen – ”Livet i Skagen i gamle dage”. Hør om hvordan det var at være barn i Skagen for 200 år siden. Hvad fik man at spise, hvordan boede man, hvordan så tøjet ud og hvorfor var der mange der ikke kunne læse og skrive? Børn skal være ifølge med voksne. Gratis adgang for børn under 18 år – voksne betaler normal entré.

 

Kl. 13.00: Onsdagsbridge i Virkelyst. Tilmelding inden kl. 11.00 på dagen til Grethe Christensen – tlf. 98 44 12 50.

 

Kl. 13.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

 

Kl. 13.00-13.30: Månedens historie på Kystmuseet Skagen (for voksne). ”Hverken for ros eller løn…”. Da det danske redningsvæsen blev oprettet i 1852, lå det fra starten fast, at lønnen for at være ansat som redningsmand ikke måtte være høj. Tilsyneladende ville man på den måde undgå, at nogen tog jobbet alene for at tjene penge. Hør nærmere om redningsvæsnets benhårde krav og et par af de hårdføre redningsmænd i museets Mindehal. Gratis for museets gæster.

 

Kl. 15.00: Skagen Bio viser filmen ”Jeg er William”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk  eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

 

Kl. 17.00: Aftensang i Skagen Kirke – en halv times musikandagt. Alle er velkomne.

 

Kl. 18.00: Fastelavn på Bodilles Kro – en hyggelig tradition for børn og barnlige sjæle. Vi starter med at spise og derefter slår vi katten af tønden hvorefter tidligere overlærer Ellen Margrethe Pagter læser en hyggelig historie i mørkets skær – krammedyr og pude må medbringes og kom gerne udklædt. Pris: Børn kr. 98,- (børnebuffet). Voksne kr. 178,- (2 retters menu).  Ring og bestil plads tlf. 98 44 33 00.

 

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen ”All the Money in the World”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk  eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

Denne arrangements oversigt er udarbejdet af Turisthus Nord

Du kan se hvad der sker i resten af februar måned her

Der tages forbehold for fejl, mangler og aflysninger i oversigten.

 

 

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 14. februar' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER