Ny formand for Skagens Kunstmuseers bestyrelse

Bjarne Kvist. Foto: Skagen Kunstmuseer.

Ny formand for Skagens Kunstmuseers bestyrelse

13. februar 2018 - kl. 10:53 - af

Skagens Kunstmuseers bestyrelse har valgt byrådsmedlem og 1. viceborgmester i Frederikshavn Kommune Bjarne Kvist som sin nye formand. Det skete på et konstituerende bestyrelsesmøde efter at Frederikshavn byråd havde udpeget tre bestyrelsesmedlemmer for de næste fire år. Udover Bjarne Kvist har byrådet udpeget tidligere borgmester i Skagen Kurt Kirkedal Jensen og byrådsmedlem Peter Sørensen som medlemmer af Skagens Kunstmuseers bestyrelse. De af Frederikshavn Byråd udpegede medlemmer udpeges for en 4-årig periode, der følger byrådets valgperioder.

På formandsposten afløser Bjarne Kvist advokat Hans Jørgen Kaptain, der har haft posten siden 2010. I Hans Jørgen Kaptains formandsperiode har Skagens Kunstmuseer gennemgået en rivende udvikling, herunder nybygning med fordobling af udstillingsarealet, fusion med Anchers Hus og Drachmanns Hus og en betydelig vækst i antallet af museumsgæster.

”Jeg glæder mig til at fortsætte den udvikling af Skagens Kunstmuseers virksomhed, som Hans Jørgen Kaptain har sat sit præg på. Som menigt medlem af bestyrelsen har jeg på nærmeste hold fulgt det nære samarbejde mellem museets daglige ledelse og bestyrelsen. Skagens Kunstmuseers aktiviteter er en vigtig del af kulturlivet i vores kommune, til gavn for borgerne og i høj grad også som turistmagnet”, siger Bjarne Kvist.

I forbindelse med formandsskiftet takker Skagens Kunstmuseers direktør Lisette Vind Ebbesen den afgående formand for et tæt og frugtbart samarbejde.

”Vi er taknemlige for Hans Jørgen Kaptains indsats som bestyrelsesformand i en periode der har budt på mange vidtrækkende beslutninger for Skagens Kunstmuseer. Hans ekspertise og udsyn har været helt afgørende for den gode udvikling museet har gennemgået. Jeg er sikker på at det gode samarbejde vil fortsætte under den nye formand, som også har et indgående kendskab til museet”, siger Lisette Vind Ebbesen.

Skagens Kunstmuseers bestyrelsen har nu følgende sammensætning:

Bjarne Kvist

Bestyrelsesformand

Byrådsmedlem og 1. viceborgmester

Udpeget af Frederikshavns Byråd

 

Flemming Vogdrup

Næstformand

Statsaut. translatør og tolk

Udpeget af Skagens Museums Venner

 

Peter Nørgaard Larsen

Samlings- og forskningschef på Statens Museum for Kunst

Udpeget af Statens Museum for Kunst

 

Christen Obel

Bestyrelsesformand

Udpeget af Det Obelske Familiefond

 

Hans Nielsen

Udpeget af Skagens Kunstmuseers bestyrelse

 

Kurt Kirkedal Jensen

Udpeget af Frederikshavns Byråd

 

Antonino Castrone

Universitetsdirektør, Aalborg Universitet

Udpeget af Aalborg Universitet

 

Jesper Stub Johnsen

Vicedirektør, Nationalmuseet

Udpeget af Nationalmuseet

 

Peter Sørensen

Byrådsmedlem

Udpeget af Frederikshavns Byråd

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny formand for Skagens Kunstmuseers bestyrelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2017 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER