Foreningerne skal betale samme gebyr i alle haller

Anders Broholm.

Foreningerne skal betale samme gebyr i alle haller

8. marts 2018 - kl. 9:36 - af

Kultur- og fritidsudvalget har på sit møde den 7. marts besluttet at hugge den gordiske knude omkring haltilskud over på midten og sætter nu gang med en løsning. Det betyder, at udvalget deler beslutningen i to.

Først og fremmest vil udvalget harmonisere de gebyrer, som foreningerne betaler for at benytte haller i kommunen. Det kommer til at betyde, at foreningerne kommer til at betale det samme uanset om det er en kommunal eller selvejende hal. I praksis gøres det ved, at kommunen ”køber” tiderne hos de selvejende og så betaler foreningerne et gebyr til kommunen.

”Derved får vi løst den skævhed, der er i, at foreningerne ikke betaler det samme for en tid afhængig af hvilken type hal det er. Det er rigtig godt. Det er også min opfattelse, at dette vil imødegå noget af problematikken omkring 25-årsreglen, fordi det skaber mere lighed i de udgifter foreningerne har. Vi overvejer også at lave differentieret takster således ydertiderne, der er mindre attraktive, bliver billigere. Derved kan vi måske udnytte kapaciteten bedre” siger Anders Broholm (V), formand for KFU.

Gebyrdelen forventes at blive besluttet på aprilmødet og derefter sendt i høring hos de relevante parter.

I forhold til det direkte tilskud til hallerne, så har udvalget besluttet, at man vil have en harmonisering, og har bedt om en ny model, der indregner flere kriterier for tildelingen.

”Høringssvarene har givet os en række inputs, som vi vil have indarbejdet i en ny model. Vi lytter til de inputs vi har fået. Det er meget vigtigt for KFU, at en ny model ikke lukker haller ved at vi fjerner eksistensgrundlaget. Samtidig skal der være nogle kriterier, der gør det gennemskueligt, hvad vi tildeler tilskud ud fra. Jeg forventer, at vi over de kommende måneder ser fremskridt i denne del af sagen også. Jeg kan love at vi gør det så hurtigt som muligt, men det er en stor regnemaskine vi skal være sikre på går op” Siger Anders Broholm

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foreningerne skal betale samme gebyr i alle haller' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER