Når sneen vælter ned – hvordan ryddes der så?

Illustrationsfoto.

Når sneen vælter ned – hvordan ryddes der så?

8. marts 2018 - kl. 14:59 - af

Frederikshavn Kommune rydder sne og salter på offentlige veje, cykelstier og parkeringspladser ud fra en prioritering af vejene. Prioriteringen er lavet ud fra vejenes betydning for trafikken, hvor de vigtigste veje ryddes og saltes først. Statsveje ryddes og saltes af Vejcenter Nord.

Ligesom vejene er fortove, stier og cykelstier prioriteret afhængig af mængden af trafik.

Kommunens vintervagt følger nøje vejrsituationen døgnet rundt i perioden fra 1. november til 31. marts. På den måde forsøger man at forebygge de glatte veje – ved f.eks. at salte vejene, inden de bliver glatte.

”Vi arbejder på den måde for bl.a. at skåne miljøet. Det kræver nemlig mindre salt at forebygge, end det gør at fjerne is og sne, som allerede er dannet,” oplyser kommunen, hvor Center for Park & Vej rydder og salter i samarbejde med lokale entreprenører.

Kommunen gør opmærksom på, at sneploven altid vil efterlade en snevold foran indkørslen eller indgangen, også selvom kommunen har gode sneplove og erfarne chauffører.

”Du skal selv rydde et hul på cirka 1 meter i snevolden, så alle kan komme sikkert frem. Ellers kan skraldemand, postbud, hjemmehjælper og andre ikke udføre deres arbejde. Og de risikerer at falde, lyder det fra kommunen, som samtidig beklager, hvis sneplovenes snevolde påfører en husejer ekstra arbejde. ”Men vi har desværre ikke mulighed for at gøre det anderledes, så vi må alle hjælpes ad med at tackle vintervejret,” lyder appellen.

Inddelt i klasser fra 1 til 4

Når kommunen glatførebekæmper, bruges der salt – enten befugtet eller som væske – på klasse I- og Klasse II-veje samt på enkelte cykelstier og fortove.

På Klasse III- og Klasse IV-veje samt på cykelstier og fortove bruges evt. en salt-/grusblanding. Mængden af salt kommer an på mange forskellige ting – bl.a. miljøet, hvor meget is der evt. ligger, og hvor meget det fryser osv. Nogle veje prioriteres højere end andre i forbindelse med både snerydning og glatførebekæmpelse. Det gøres på baggrund af, hvor meget trafik der er på strækningen, hvilken type trafik, og hvilken funktion vejen har.

”Hvis din vej er blandt de sidste, der bliver saltet eller ryddet for sne, så er det altså pga. prioriteringsplanen,” forklarer kommunen.

Frederikshavn Kommune har ca. 1.000 km kommuneveje, og langs en del af strækningerne er der også stier og fortove. Kommunens Tekniske Udvalg varetager opgaven med vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, som i det daglige udføres af Center for Park & Vej.

I henhold til “Lov om offentlige veje” har kommunen pligt til at sørge for snerydning, at træffe foranstaltning mod glat føre og at sørge for renholdelse på kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen.

Hvilken betydning har klasserne?

Klasse I omfatter veje, som har afgørende betydning for fjerntrafikken og/eller afgørende betydning for afvikling af den gennemkørende trafik. Veje til hospitaler, brand- og redningsveje, beredskaber, livsvigtige institutioner o.l. Der ryddes/saltet på hele døgnet, når det er nødvendigt. Snerydning igangsættes efter behov, så færdslen i videst muligt omfang kan afvikles uden gener. Bortkørsel af sne fortages ikke.

Klasse II omfatter veje, som udgør bindeleddet mellem gennemfartsveje og lokalvejene, eksempelvis veje mellem enkelte bysamfund eller kvarterer i større byer, fordelingsveje i industriområder o.l. Saltning/snerydning udføres som minimum mellem kl. 5.00 og 22.00. Snerydning igangsættes efter behov.

Klasse III omfatter lokalveje og pladser, som har betydning for afvikling af den lokale trafik, eksempelvis veje på landet o.l. Saltning/grusning/snerydning udføres alle ugens dage i tidsrummet kl. 6-18 på baggrund af vagtberedskabets vurdering. Indsats igangsættes dog tidligst, når opgaverne med snerydning og glatførebekæmpelse på klasse I- og II-vejene er gennemført.

Klasse IIII omfatter veje til enkeltbrugerområder og boligveje. Der saltes, grusses og sneryddes kun undtagelsesvis.

Gør det så optimalt som muligt

Til avisen forklarer formanden for Teknisk Udvalg, Karsten Thomsen (S), at der til en vinters vedligeholdelse for sne er afsat plus/minus 16 mio. kr. i Frederikshavn Kommune.

”Det er jo desværre ikke en rig kommune, vi bor i, og prioriteringen i 4 klasser hænger også sammen med, at det gælder om at holde udgifterne nede, men at de vitale rydninger selvfølgelig udføres,” understreger Karsten Thomsen.

Han fortsætter: ”I den korte tid, jeg har været medlem af Byrådet og formand for Teknisk Udvalg, er det mit klare indtryk, at udvalget og det tekniske personale gør alt, hvad man kan for at sikre vejenes farbarhed. Det forsøger vi at gøre så optimalt som muligt ud fra de betingelser, der nu engang er.”

Forpligtigelse som grundejer

Som grundejer har man pligt til at rydde sne og salte/gruse fortovet ud for sin ejendom. Fortovet skal holdes fri for sne og is i tidsrummet 07.00-22.00. Husk også at rydde passage i snebunkerne, så man kan krydse vejen sikkert.

Fortovet ud for ens bolig er at betragte som andres arbejdsplads. Postbuddet og skraldemanden, men også en selv, ens gæster og andre fodgængere skal kunne færdes sikkert ved boligen om vinteren.

Hvis man ikke selv bor på sin ejendom, kan man måske have fordel af at indgå aftale med et firma, der tilbyder snerydning for private.

Man risikerer at skulle betale erstatning ved uheld eller ulykker, hvis der ikke er saltet og ryddet sne.

Bor man på en privat fællesvej, har man og de andre grundejere ansvaret for at holde både fortovet og vejen fri for sne.

 

Link til kommunens hjemmeside om, hvor man rydder:

http://frederikshavn.dk/Sider/Snerydning-og-saltning_V2.aspx?topemne=9746ec49-3fc4-49f6-b97e-6af0721e2212&emne=7c5f9bf6-ba2d-4e03-8319-2e1ac91d13bf

http://frederikshavn.dk/Sider/Her-rydder-vi-sne.aspx

http://frederikshavn.dk/Sider/Sne-og-glatf%C3%B8re.aspx?topemne=9746ec49-3fc4-49f6-b97e-6af0721e2212&emne=1719801c-2dfa-4885-82dc-b812bb176e31

Link til grundejerforpligtigelser vedr. snerydning:

http://frederikshavn.dk/Documents/center_for_park_og_vej/Vinter/Eksempler%20p%C3%A5%20grundejerforpligtigelser.pdf

http://frederikshavn.dk/PDF%20Dokumenter/Park-og-Vej/Vinter/Grundejerforpligtelser.pdf

Link til kommunens samlede regulativ for vintervedligeholdelse. Her gennemgås tydeligt, hvordan vejenes klassificering er:

http://frederikshavn.dk/PDF%20Dokumenter/Park-og-Vej/Vinter/Regulativ%20for%20vintervedligeholdelse%20og%20renholdelse%20af%20veje_2017_2020_v1.0.0.pdf

 

Tekst af Per Rye

4 kommentarer til “Når sneen vælter ned – hvordan ryddes der så?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Når sneen vælter ned – hvordan ryddes der så?”

  • Doggerbanke er heller ikke prioriteret.
    Jeg ved ikke hvem der har ansvaret for snerydning på fortovet fra MENY og ud mod heden.
    Der bliver der aldrig ryddet.
    I torsdags måtte jeg gå ud på vejen, på grund af sne. Vejen var heller ikke ryddet, men så mere farbar ud.
    Desværre var det så glat, at jeg faldt.
    Nu ligger jeg på Hjørring sygehus med brækket hofte.
    Det er bare ØV!

  • John Nebbelunde

    ENDNU EN GANG,

    Hvad har vi borgere gjort, som dagligt benytter de små veje som Østerbyvej, Søndervej og Kappelborgvej, siden det ikke falder kommunen ind at snerydde der med hverken salt eller “grus”?
    Disse småveje har ikke fortove, hvorpå man kunne køre under kommunens ansvar…

    Så snart den første sne falder, køres den glat af biler så cyklister ikke har en kinamands chance for at køre sikkert der! og det er i mine øjne “ungdomssløvsind” fra DJØFFERNES side idet der burde være vildt overskud på “vinterbudgettet”?
    eller har I brugt pengene til lønforhøjelser eller hvad?
    Cyklistarealet på Skagavej benyttes til deponering af sne fra vejen og således slipper man nemt over det mange steder i Skagen!!
    På Jens Digetsvej skal man også helst cykle på fortovet, vejen ryddes heller ikke her! Det er for svagt FREDERIKSHAVN !!

    Scooterkører i Skagen

  • Linda Købsted

    Det er åbenbart ikke kommunalt at rydde Gårdbovej udenfor byskiltet, men turen gennem Ålbæk klitplantage er fastkørt sne so riflet spejl. Den er egentlig meget brugt for landboerne. kunne den ikke ryddes, det blev den førhen.

  • Gert Christensen

    Snerydning gælder åbenbart ikke udlejere og sommerboligejere i byen, man kan bare tage en tur ned af Skagavej

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Når sneen vælter ned – hvordan ryddes der så?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER