Læserbrev: Os som arbejdsgivere

Læserbrev: Os som arbejdsgivere

9. marts 2018 - kl. 9:30 - af

 
Staten, som meget betegnende sjælden omtaler sine ansatte som dygtige, flittige og engageret, og KL, hvor en hver kommunalpolitikker omtaler deres ansatte som utrolig dygtige, ansvarsbevidste og empatiske, og regionerne, hvis repræsentanter bare er kolde et vist sted, har nu smidt maskerne. De betragter alle deres ansatte som tyende, der skal være taknemlige i en svær tid for bare at få beskæftigelse. De overdænger dem med opgaver, effektivisering og iværksætter en hver form for kontrol, for at sikre sig, at resultaterne af deres utilstrækkelige politik, altid er den enkeltes ansattes skyld.
 
Hvem er disse hoveder? Det er vores fornemste repræsentanter. De er på sæt og vis os.
Det er os, der har valgt dem til at være vore fornemste repræsentanter. De taler på vore vegne, med vor stemme og på vort ansvar.
Jeg personlig får en rigtig dårlig smag i munden. Jeg kan sagtens forstå, at partierne Venstre, Liberal Allience og Konservative for ikke at glemme De Radikale, der altid har været modstander af den organiserede arbejderbevægelse, at disse partier finder det i sin orden at spille fordækt for at slippe så billigt som vel muligt. Socialdemokratiet, ja hvad skal man sige? Det er jo et bredt parti og man kunne måske forvente, en vis debat om, hvorledes vi som samfund skal behandlere vore tjenere. Men nej. De har prøvet det før, og det føltes tilsyneladende godt. Så hvorfor ikke gentage succesen. Jeg har noteret mig, at DF bemærkelses værdi har et mere forstående synspunkt  for velfærdsstatens forudsætninger, de offentlige ansatte, dem der rent faktisk skal få det hele til at blive virkelig gjort.
 
Vi må spørge os selv. Vil vi have tyende eller selvbevidste offentlige ansatte. 
Ansatte skal man behandle med respekt, for de er undergivet vor ledelsesret, vort humør og vore fejlslagne dispositioner.
Du og jeg – Vi har et ansvar. Er vi herremænd eller fællesskabets ledelse? Ja jeg spørg bare.
 
Mvh

Per Kempff-Nordkap

 

7 kommentarer til “Læserbrev: Os som arbejdsgivere” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

7 kommentarer til “Læserbrev: Os som arbejdsgivere”

  • Jakob Levesen

    Det er en naiv og banal måde at sætte det hele op på. Det offentlige arbejdsmarked er jo ikke sundt reguleret via en reel kamp om at yde det bedste fra hver side af bordet, som det er i det private. På det off. arbm. kan fagforeningerne bare slippe afsted med at foretage sig ingenting og cashe ind, når dem på det private arbejdsmarked har forhandlet sig frem til noget. Og husk, men sidder jo ikke bare og lægger arm! Man – og det vil her sige fagforeningerne – er (sgu) nødt til at følge med udviklingen og komme med forslag til en go aftale, som gør at der sker en produktivitetsstigning. Sker der ikke det, er der jo NUL kroner at lege lønfest for. Det duer ikke med den gammeldags måde som nu, at forhandle på det offentlige, hvor lønsiden bare tropper op med hånden fremme og vil have mere i løn og betalt frokostpause (stadig, nu siden 1921) og lærerne skal som før i tidne kunne sidde hjemme det halve af ugen og kalde det forberedelse. Det er for nemt… Jeg mangler i den grad at se lønmodtagersiden komme med EGNE forslag til hvordan vi får en mere effektiv off. sektor i stedet for de overlader det til politikerne at sørge for det for det har de jo ingen forstand på.

  • Per Kempff-Nordkap

    Marie, du har på mange måder ret. Strejke mod staten er ikke arbejdskamp, men en politisk kamp, som vi afgør. Hvormeget vil vi betale. Lock out fra staten er røveri ved høj lys dag. Vil staten gribe ind, kan de ligeså godt gøre det med det samme. Økonomisk kan det offentlige holde sålænge, vi vil.
    Det burde være mulig at fastsætte en ramme, indenfor hvilke organisationerne kan forhandle.
    Det burde være mulig på forhånd at fastsætte, hvorledes de offentlige ansattes løn skal forløbe i forhold til samfundsøkonomien og den private lønudvikling. D.v.s. at fastsættelsen af rammen burde kunne afgøres på forhånd før forhandlingerne af en særlig komite eller voldgift.

  • Strejke og lockout gavner ingen, det er en middelalderlig procedure, skønt i middelalderen havde man nok bedre procedurer? Hvorom alting er, så skal Danmarks husholdningsbudget jo balancere.

  • Per Kempff-Nordkap

    Hej Ejvind.
    Det, jeg mener, jeg skrev, er, at DF er de eneste til dato udover borgmesteren, der fortrød, der udtalte deres positive holdning til hvorledes et forlig eller et indgreb skal se ud.
    Vedr. de andre partier har vi til gode at se, hvordan de argumenterer og stemmer ved et evt. lovindgreb. Jeg mener også at DF er de mest pressede i situationen, hvis de ser sig nødsaget til at stemme for et indgreb uden at socialdemokraterne stemmer for. Skulle socialdemokraterne stemme for et indgreb og DF undlader at støtte regeringen og de offentlige ansatte opfatter indgrebet som et overgreb henter Sosserne sikkert ikke mange af de frafaldne stemmer hjem igen.

  • Ejvind Tidselbak

    Per.
    Jeg er enig med dig meget langt hen ad vejen. Jeg synes også, at de varslede lock-outer nærmer sig magtmisbrug og viser et meget negativt syn på værdien af arbejdstagere i det offentlige. Der hvor kæden for mig hopper af, er når du fremhæver DF som de eneste, der forstår værdien af den offentlige sektor. DF bruger jo ikke sin indflydelse i KL, her har de stemt for lock-out og tilsyneladende ikke ændret mening. Din holdning til socialdemokratiet vil jeg ikke kommentere, men jeg er overbevist om , at partilederne taler med deres repræsentanter uden om medierne. E og SF stemte nej, R har ændret mening og min tiltro til socialdemokratiet er, at de ikke laver samme fordækte spil som sidste gang. Naivt, ja sikkert men min tillid til partiet må så stå sin prøve

  • Per Kempff-Nordkap

    Givet vis. det kan sagtens være. KL’s beslutning om at lock outte er efter min opfattelse at afvise forhandlingsløsningen. KL, regionerne og staten laver en konflikt så omfattende, at vi sikkert vil tikke om et regeringsindgreb. Et indgreb, der højst sandsynligt allerede er på tegnebrættet.
    Hvad kan der ske. Parterne laver en aftale, og så er alt godt, men der kan også komme et mæglingsforslag, som en eller begge parter forkaster, men som kan ophøjes til lov, hvis man kan finde 90 mandater.
    Forligskvinden kan også opgive, og folketinget skal til at strikke et forslag sammen. Det er, som sagt sikkert allerede forberedt, for ellers havde det ingen mening med at varsle så omfattende lock outter.
    Det er også sandhedens time for alle partierne, hver især skal de lægge deres sympatier i vægtskålene

  • Ejvind Tidselbak

    Per Kempff-Nordkap
    Ret unuanceret. Alle partier med medlemmer i KL stillede sig bag vedtagelsen af Lock-out med undtagelse af SF og EL. I går har De Radikale byrådsmedlemmer på et gruppemøde i Ålborg enstemmigt besluttet, at partiet ikke bakker op om KLs beslutning. Morten Østergaard har altså sat partiets medlem af KL på plads. Hvorfor gør Kristian Thuelesen Dahl ikke det samme? DF´s medlem i KL stemte for lockouten. Når han ikke sætter sit partis medlem i KL på plads så virker hans udmeldelse kun som stemmefiskeri. Det positive er, at Radikale nu vil arbejde aktivt for at der kommer en løsning der retter op på at arbejdsvilkår for lærere kommer tilbage som aftalestof og ikke lovbestemmes.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Os som arbejdsgivere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER