Ny chef: Stolte af at være lokale i Skagen

Ny chef: Stolte af at være lokale i Skagen

10. marts 2018 - kl. 7:22 - af

På Kirkevej 31 i Skagen har elinstallatørvirksomheden Mariendal Electrics for nylig budt velkommen til Søren Bundgaard som ny nordjysk regionschef.

Mariendals nye regionschef i Nordjylland, Søren Bundgaard, har fremover det overordnede ansvar for syv nordjyske Mariendal-afdelinger med omkring 100 medarbejdere – herunder afdelingen i Skagen. Afdelingen i Skagen tæller en lille håndfuld faste medarbejdere og en solid lokal kundeportefølje som blandt andet omfatter Ruths Hotel, Slagter Munch og Hotel Skagen Strand.

Fortsat fokus på service og vedligehold

»Vores nye regionschef i Nordjylland sætter overordnet fokus på udviklingen af service- og installationsforretning i samspil med Mariendals tekniske specialer, som for eksempel intelligent styring, energioptimering og sikring. Jeg fortsætter med at have fokus på daglig ledelse af afdelingen i Skagen og service- og vedligeholdelsesopgaver hos vores lokale kunder«, fortæller montør Kim Sand Nielsen, som har været ansat i afdelingen siden 1994.

»Jeg er kommet til en virksomhed, der har stærke nordjyske rødder og solide eltekniske kompetencer. Det er et godt fundament at bygge fremtiden på. Jeg glæder mig til at bidrage til videreudvikling af forretningen til gavn for både de lokale kunder og medarbejdere«, siger Søren Bundgaard.

Principperne fortsætter i Skagen

Mariendals nordjyske regionschef slår fast, at den lokale afdeling i Skagen fortsat skal drives efter de samme solide principper som altid:

»Mariendal er stolte af at være lokale i Skagen. Kim Sand Nielsen og de øvrige lokale medarbejdere, som kunderne kender, er fortsat at finde Skagen – og vi holder fast i afdelingens kerneforretning; nemlig vedligehold, service og akutte reparationer af alle former for elinstallationer hos private og erhvervsdrivende i Skagen.«

Solid erfaring fra branchen

Søren Bundgaard er nordjyde, oprindeligt uddannet elektriker og installatør. Desuden har han 20 års ledererfaring i installationsbranchen. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder hos en større landsdækkende elinstallatørforretning, og han bibringer dermed Mariendal særdeles relevant erfaring både elfagligt og ledelsesmæssigt.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny chef: Stolte af at være lokale i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER