Ida Skov: Solidarisk udligning

Ida Skov: Solidarisk udligning

12. april 2018 - kl. 13:39 - af

Efter sammenbrud i forhandlingerne mellem DF og regeringen om den kommunale udligning, skriver ”Økonomi.dk” d.11/4, at regeringen nu sonderer mulighederne for en aftale med Socialdemokratiet.

Så, kære Socialdemokrater, nu håber vi på jer. På at I overbeviser jeres partiledelse om, at det er livs-nødvendigt for mange Kommuner, også nogle socialdemokratiske højborge som vores egen Frederikshavns Kommune er, at den kommende udligningsreform ikke bliver den, regeringen har spillet på banen med finansieringsudvalgets modeller. De vil give Frederikshavn Kommune et gok i økonomien, og helt sikkert betyde nye alvorlige nedskæringer af en i forvejen alt for dårlig velfærd.
Oven i købet har de ændringer af udspillet om udligning, der er forhandlet siden det blev offentliggjort, gjort virkningerne for Frederikshavns Kommunes økonomi endnu værre.

Jeg og Enhedslisten mener, udligningen kun kan blive retfærdig og give alle kommuner mulighed for at sikre deres borgere en rimelig velfærd, med nødvendig pleje, med forsvarlig børnepasning og tilstrækkelig kvalitet i skolerne, hvis der tilføres ressourcer til kommunerne samtidig med, at udligningsprincipperne ændres.

Enhedslistens udligningsudspil, ”Solidarisk Udligning”, som blev offentliggjort lige efter påske, er et bud på det.

Udspillet bygger på to væsentlige ændringer af den kommunale udligning:

1. En forhøjelse af udligningsprocenten til 88%, altså den procent af kommunernes strukturelle underskud/overskud som kommunen får tilført eller afleverer til den fælles udligning. Den er i dag 61%

2. En ændring af refusionen af kommunernes overførselsudgifter til de ledige, kontanthjælpsmodtagere mm. Udgifter, som kommunerne ikke selv er herrer over. Refusionsreformen fra 2016, har vist sig generelt at virke uhensigtsmæssigt og trækker Danmark endnu mere skævt, og den rammer kommuner som vores specielt hårdt på økonomien. Vi mener, at refusionsprocenten skal tilbage til 80 %. så udgiften bliver 20 % til kommunen og 80 % til staten, hvor det siden 2016 har været omvendt.

Enhedslistens udspil vil give et løft i økonomien til velfærd til de fattigste kommuner. Ingen kommune vil få dårligere muligheder end i dag. 10 kommuner vil ikke opleve nogen ændring.
Det største løft sker til kommuner, der både har høje forsørgelsesudgifter og et lavt beskatningsgrundlag.

Hvis udspillet gennemføres, vil det, når det er fuldt indfaset efter 6 år tilføre Frederikshavn Kommune 226 mio kr mere i bloktilskud om året .

Hvis Enhedslistens model for en solidarisk udligningsreform indføres med virkning fra 2019 og indfases over en 6 årig periode, vil det indebære en gennemsnitlig årlig forhøjelse af kommunernes bloktilskud på ca. 2,2 mia. kr.
Enhedslisten foreslår, at finansieringen sker ved at bruge af det finanspolitiske råderum til kommunerne samt ved at AM-bidraget ikke fratrækkes i top-skattegrundlaget.

Se Enhedslistens udspil her: https://org.enhedslisten.dk/files/180320_el_reform_af_udligning_og_refusion_1.pdf

Ida Skov

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ida Skov: Solidarisk udligning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER