Trods lille årgang: Tilfredsstillende optag på Brovandeskolen

Brovandeskolens leder Helle Stenbakken.

Trods lille årgang: Tilfredsstillende optag på Brovandeskolen

13. april 2018 - kl. 9:32 - af

I 2012 blev der kun født 43 børn af forældre bosat i Skagen, og som det tidligere har været beskrevet flere gange i medierne og også her på Skagensavis.dk, har den lille årgang stor betydning for hvor mange klasser, der oprettes i skoleåret 2018/2019. Det er netop det skoleår, hvor børnene fra årgang 2012 begynder deres skolegang.  Derfor er det da også meget tilfredsstillende for Brovandeskolen i Skagen, at der allerede er 14 elever indskrevet til optag i den kommende 0. klasse, som starter 1. juni. ”Der er normalt plads til 20 elever i hver klasse, og gennem flere år har der været børn på venteliste, som ikke er blevet optaget, men i år kan vi for en gang skyld sige, at der stadig er ledige pladser i den kommende 0. klasse, ” udtaler skoleleder Helle Stenbakken. ”Vi har naturligvis været forberedte på, at 2012 er en lille årgang, og selv om vi havde håbet at få fyldt klassen op, er vi stadig glade for, at 1/3 del af årgangen skal gå på Brovandeskolen”, tilføjer Helle Stenbakken.

Brovandeskolen er en Lilleskole, som har en sikker drift , og på trods af den lille årgang bliver skolen derfor ikke udfordret mere økonomisk, end den kan klare. Skolen lægger meget vægt på elevernes faglighed og trivsel, og har det sidste skoleår haft stort fokus på netop trivsel, ligesom der er blevet formuleret en antimobbestrategi, som både elever, forældre, lærere og skolebestyrelse har været med til at formulere. Arbejdet med trivsel er et af de områder, som skolen generelt har et stort fokus på. Derfor er Brovandeskolen også en skole, hvor der ud over arbejdet med elevernes faglighed også lægges meget vægt på alternative skoledage i form af lejrskole, teater og emneuger, hvor eleverne arbejder på tværs af klasserne.

”Hvis man gerne vil høre mere om skolen og hvad vi kan tilbyde, er man altid velkommen til at ringe og evt. komme forbi og se skolen. Lørdag den 14. april kl. 11-14 er der fx åbent hus, og her er alle interesserede velkomne”, siger Helle Stenbakken.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Trods lille årgang: Tilfredsstillende optag på Brovandeskolen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER