Jeg er efterhånden træt af at vi ingen politi har her i Skagen og især om aftenen

22. december 2008 - kl. 10:31 - af

I sommers var der indbrud hos min far om natten, hvor min søster opdagede tyven og var i chok, hvorefter hun skulle snakke med en krise psykolog om dagen. Tyven havde efterladt de redskaber han havde brugt til at bryde ind i lejligheden men politiet ville ikke engang komme og kigge på de beviser der var efterladt på stedet, havde de gjort det kunne de evt. have fundet ud af hvem tyven var. (Der skal dog lige siges, at han ikke nåede at tage noget).

I Onsdags var der så ildebrand i vores opgang på Corasvej 34 i en lejlighed længere oppe, hvor både brandfolk, falk og ambulance var kommet til stedet. Men hvem kom ikke, før efter en halv time hvor alle var kørt igen. Det gjorde politiet ikke!

Helt ærligt. De kom og bankede på vores dør en halv time efter, for at høre om der havde vært ildebrand, og hvad der var sket. Det skal de da ikke spørge os om, men brandvæsnet, som ved noget mere om det. For det første havde vi ikke fået ret meget af vide andet end, at det var en dyne som var gået ild i, og for det andet, var vi da i total chok, efter at være blevet vækket klokken 05 om morgen, af lyden som om, at der var en, der var ved at sparke vores dør ind, og soveværelset lyst op med blå blink!

Jeg syntes det er forfærdeligt og ondsvagt at de ikke kan komme hurtigere. Det er meget muligt at de ind imellem er i Hjørring, og at der er 30 – 25 min fra fr. havn til Skagen. Men så må de enden have noget mere politi til Nordjylland eller have to på vagt heroppe hver aften, så der hvert fald altid er en mulighed for at der hurtigt er nogle til stede.

En eller anden dag er den måske helt gal, og så kommer de først efter en halv time! Jeg syntes det er for dårligt og jeg syntes heller ikke at det er særligt betrykkende at man skal vente så lang tid på at få noget hjælp hvis ulykken virkelig er ude.

Det er ikke sikkert i er enige med mig, og jeg kan nok heller ikke gøre ret meget med denne tekst. Men jeg håber at der en dag vil ske noget.

Michelle Frost Larsen.

6 kommentarer til “Jeg er efterhånden træt af at vi ingen politi har her i Skagen og især om aftenen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Jeg er efterhånden træt af at vi ingen politi har her i Skagen og især om aftenen”

  • Hej Michelle
    Det er sgu godt vi har en stærk kvinde der tager initiativ.

  • Hej Michelle

    Jeg synes da bestemt også, at du kan gøre en forskel, det kan vi alle. Jeg er dog ikke enig med Sten i, at du skal lade være med at henvende dig til Bjarne Lausten, det er jo lige netop dem, der er imod politi heroppe, man skal have overtalt. Der er jo ikke meget at snakke om, hvis man taler med dem, der i forvejen kæmper for mere politi, de vil bare give dig ret. Så tag tyren ved hornene og prøv om du kan få en god snak med Bjarne Lausten eller en anden, der har stemt for at nedlægge døgnbemandingen i Skagen. Derved når du længst.

    Venlig hilsen og godt nytår
    Tanja

  • Hej Michelle
    Hvis du henvender dig til en politiker, så skal du ikke henvende dig til den fra TV2 Nord så kendte Bjarne Lausten, som forøvrigt også sidder i folketinget for S.
    Han stemte i sin tid for nedlæggelsen af døgnbemandingen på politistationen i Skagen. Det var da Frank Jensen var justitsminister.
    Den nye politireform, som egentlig bare er en fortsættelse af den centralisering af politiet, som Frank Jensen startede med, giver ikke mere synligt politi i Skagen.
    Der bor kun 10.000 mennesker heroppe, befolkningstallet er faldende, kulturhus eller ej.Det er ikke engang et halvt mandat til folketinget, så i bund og grund vil politikerne skide os et stykke.
    Der er desværre ikke så mange stemmer i at hjælpe til heroppe, så vi skal vænne os til de nye tilstande og samtidig finde os i, at det ikke er alle der får lige meget for skattepengene.
    Det skulle jo lige være i København noget sådant kunne foregå…så skulle vi se både politikere og medier oppe på de høje spanske hæle.

    Hilsen Sten

  • Jeg tror du har ret angået at denne opgve ville være større en jeg ville kunne klare. Men jeg måske man skulle prøve at gøre en indsats.
    Jeg har hørt fra andre at der også har vært indbrud hos dem, og der kom politiet heller ikke selvom der var efterladt beviser.
    Men i morges var der indbrud nede i byen i nogle af butikkeren, også kan politiet sagtes komme. Jeg syntes det er for dårligt.

  • Kære Michelle Frost Larsen, Også jeg kan forstå du kan syntes det virker meningsløst, at politiet ikke kan dæmme op for alt kriminalitet. Verden havde været meget bedre uder forbryderne. Desværre bliver der bare flere og flere af dem, hvor imod politiets resourcer centraliseres, hvorfor vi i yderområderne kan føle os lidt overset. Heldigvis er der nu tegn på, at der i den nye politireform ændres på resourcerne, således at politiet forhåbentlig får mere tid til det, de skal have tid til. Det er helt sikkert ikke de enkelte betjentes skyld, de gør helt sikkert hvad de kan. Placering af skylden er nok heller ikke det der giver os nogle løsninger.
    Men jeg er bestemt ikke enig med PiratDK, I at Michelle Frost Larsen`s evne til at få politikerne i tale ikke skulle række til at løse en sådan opgave. Hun har allerede gjort noget ved at skrive ovenstående indlæg og viser dermed hun gerne vil gøre en forskel. Det nytter ihvertfald slet ikke noget, hvis man ikke prøver, så mit råd til dig Michelle er at starte med at henvende dig til den politiker du lokalt, mener kan gøre en forskel for dig. Så er du startet et sted og enhver politiker, med respekt for sig selv, vil altid besvare en borgers henvendelse. Det er ikke ensbetydende med at den enkelte politiker kan løse problemet her og nu, men kun med borgernes kritik – positiv som negativ, har vores politiker noget at arbejde med. Men ønsket om en glædelig jul og et godt “forbryderfrit” nytår! mvh Pia Karlsen

  • Jeg har fuld forståelse for dit indlæg, men det har vores politikere åbenbart ikke.
    Det virker som om, at de skattekroner som vi der bor i byen betaler, ikke har samme værdi som dem i storbyerne betaler.

    Og selv om du måske er bitter på de betjente, som kom og ville høre efter hvad der var sket, så kan jeg garantere dig for, at de heller ikke finder forholdene tilfredsstillende.

    Forretnings folkene i byen har også gentagne gange klaget over det manglende politi i byen, uden at det har hjulpet.

    Så hvis du vil gøre noget, for at sikre ikke bare dig men også resten af byens borgere, så skal du have politikerne i tale. Og den opgave er nok større end du kan klare.
    Men held og lykke med det.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jeg er efterhånden træt af at vi ingen politi har her i Skagen og især om aftenen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger