
Skagen svømmere til Danske Bank Cup i Sølystskolens svømmehal
22. december 2008 - kl. 7:30 - af Hans Chr. Andersen
Den 13. december 2008 afholdt HEI svømning i samarbejde med Danske Bank det årlige svømmestævne og i år var der flere tilmeldte klubber og svømmere end nogensinde.
Der kom svømmere fra Hobro, IHF, Skovbakken, Hornslet, Randers Neptun, Skanderborg, Skagen, Brædstrup, Odder IGF, AIA-Tranbjerg og Hammel – i alt myldrede 185 svømmere ind i Sølystskolens svømmehal.
Stævnet er opbygget således, at alle svømmere svømmer 12 løb og der gives point til de 10 bedst placerede svømmere indenfor hver årgang. Pointene bruges ligeledes til at finde den bedste klub. Vinderen får en pokal til skabet hjemme i klubben. Svømmerne skal således svømme mange gange og når der bruges så meget energi skal depoterne jo også fyldes op igen. Det betyder, at der skal svømmes omkring 1800 starter – altså 1800 gange sprang en svømmer i vandet. Det vakte derfor stor glæde, at der var fri frugt hele dagen til alle svømmere og officials, frugt som var sponseret af Danske Bank. Alle heatvindere fik desuden en præmie sponsoreret af Danske Bank.
Der var spænding til det sidste og de individuelle vindere blev:
Damer
I årgang 1999 gik guldet til Anna Bonde, Hobro, sølvet til Maya Nautrup Pedersen, IHF og bronze til Laura Blenstrup, Neptun.
I årgang 1998 gik guldet til Una Møller, IHF, sølvet til Clara Nautrup Pedersen, IHF og bronze til Jannie Burmeister, Skagen.
I årgang 1997 gik guldet til Anne Agger-Nielsen, Hobro, sølvet til Kristina Lund Pedersen, IHF og bronze til Simone Uhrenholt, Hobro.
I årgang 1996 gik guldet til Emilie Søgaard, IHF, sølvet til Cecilie Laursen, IHF og bronze til Signe D. Thomasen, Brædstrup.
I årgang 1995 gik guldet til Charlotte Hindsted, sølvet til Fie Elisabeth Jensen, Skagen og bronze til Johanne Brahe, AIA-Tranbjerg.
I årgang 1994 gik guldet til Luna Demmers, Hobro, sølvet til Christina Arent Sørensen, Randers og bronze til Isabella K. Sørensen, Hobro.
I årgang 1991-1993 gik guldet til Katrine Iversen, Skovbakken, sølvet til Charlotte Elgaard, Hornslet, og bronze til Line Højbjerg, Hobro.
Herrer
I årgang 2000 og yngre gik guldet til Sebastian Møller Jürgensen, Odder.
I årgang 1999 gik guldet til Kasper Mertz Borum, HEI, sølvet til Jakob Asmus Laustsen, Hobro og bronze til Sofus Friis Brahe, IHF.
I årgang 1998 gik guldet til Christian B. Mejlstrup, Hobro, sølvet til Aksel Alrø Kruhøffer, Skovbakken og bronze til Severin Bjerre, 1998.
I årgang 1997 gik guldet til Thomas Søby Jensen, Odder, sølvet til Mikkel Strand, Neptun og bronze til Kasper Vestergaard, HEI.
I årgang 1996 gik guldet til Frederik Hansen, sølvet til Jakob Asmus Laustsen, Hobro og bronze til Sofus Friis Brahe, IHF.
I årgang 1995 gik guldet til Andreas Hvid Andersen, IHF, sølvet til Martin Olsen, Hobro og bronze til Kristian Broløs, HEI.
I årgang 1994 gik guldet til Rasmus Provstgaard, Hobro, sølvet til Jonas Thinggaard, Hobro og bronze til Søren Eller Thomsen, Skovbakken.
I årgang 1993 gik guldet til Kasper Mertz Borum, HEI, sølvet til Jakob Asmus Laustsen, Hobro og bronze til Sofus Friis Brahe, IHF.
I årgang 1992 gik guldet til Peter Tramm, IHF, sølvet til Mathias Jung, Skanderborg og bronze til Anders Andersen, Skagen.
Stævnet afsluttes med holdkapper, hvor der svømmes 10 * 50 m og der skal være 5 piger og 5 drenge på holdet. Det er altid meget stemning i svømmehallen når der svømmes holdkapper – alle hepper og råber og skriger og der var spænding til det sidste. Det hurtigste hold var Hobro, hvilket de indkasserede pokalen.
Efter at have set de individuelle resultater var det ikke overraskende også Hobro som havde samlet flest point sammen og blev udråbt som vindere – i bedste holdånd drog alle klubbens deltagende svømmere til sejrsskamlen i samlet flok.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen svømmere til Danske Bank Cup i Sølystskolens svømmehal' til en bekendt