Et nyt hold elever blev fredag færdig med uddannelse ved Skipperskolen
23. december 2008 - kl. 10:07 - af Hans Chr. Andersen
Så har endnu et hold elever bestået diverse uddannelser ved Skagen Skipperskole, en begivenhed som blev markeret ved en lille sammenkomst på skolen fredag d. 19. december, og traditionen tro var der tale ved forstander Jørgen Chr. Jensen.
Her kan du læse talen:
Fiskerierhvervet har mistet sin formand Flemming Kristensen. Flemming førte sin forgænger Thorkild Førbys tanker om omskoling af ”kriseramte fiskeskippere” til navigatører i handelsflåden, ud i livet. Det har udødeliggjort ham i mine øjne. Her var en rigtig fiskeskipper, der tog hånd om sin besætning på værdig vis. Tak for det.
Må jeg bede de tilstedeværende rejse sig til minde om Flemming Kristensen.
Tillykke til jer, der har bestået kyst / fisk III, fisk I / sætteskippereksamen og maritim forberedelse.
Tillykke til fiskeriet, handelsflåden og søværnet. Der er nu endnu et hold navigatører på vej ud i de maritime erhverv og finanskrise eller ej, så er der brug for jer der ude.
Foto: De nyuddannede på trappen foran skolen
Skibsredere eller skibsførere ringer med stemmen i forskelligt tonefald fra bydemåde til bønfaldelse. ”Har I ikke lige en der vil rejse til Rotterdam i dag” er den mere ydmyge variation. Der mangler fortsat ca. 30 000 navigatører på verdensplan, så kom bare ud af søstøvlerne og ind på skolebænken. Der er fremtid i det.
Denne opfordring har et rekord stort antal studerende taget til sig. Ifølge vore optegnelser bliver der rundt hundrede studerende på Skagen Skipperskole, når nytåret er vel overstået.
Nu skal nogen af jer ud og omsætte jeres erhvervede viden til praktisk såvel som teoretisk arbejde. I er godt rustet til dette arbejde, der godt kan betegnes ”kaosnavigatør”. Det vil vælte ind med spændende, udfordrende opgaver, der kun er en fortsættelse af den skolehverdag, I for nogen af jer har gennemlevet de sidste 1½ år. I har været en fornøjelse at arbejde sammen med. I har fremført konstruktiv evaluering når der var behov for det, på værdig vis.
Bliv ved med det. Det flytter noget, også ude i den rigtige verden.
Mange af jer har også bakket Skagen Ungdomskollegium op ved at deltage i diverse møder samt beklæde forskellige bestyrelsesposter. Ingen før jer har mødt så talstærkt op. Tak for det.
Århundredets skipperskole er under udvikling. Det er ikke blevet lettere at skaffe de 55,75 mil. kr. inkl. moms der skal til, men vi er optimister og har sloganet ” hvem vil ikke gerne støtte en god ide”?
Det kan ikke siges for ofte, så bring det ud i ”Det blå Danmark”.
Om alt går vel står skolen klar til brug rundt sommeren 2010.
Tidens tand går ikke sporløst hen over hverken skolen eller dens ansatte. For at sikre en blid overgang til kommende generationer af undervisere er det lykkedes at ansætte Hanne Markmann Kiil som radiolærer. HMK har hele sit liv været nært tilknyttet den maritime verden og skal nu viderebringe den enorme viden, vore nuværende eksperter besidder.
Meget har I lært og noget gemmes langt tilbage i ”harddisken”, men et skal i huske. Vær en god kollega. Overhold søvejsreglerne og hold udkig hele vejen rundt. Der ligger nogen nede om læ på dit eget skib såvel som på andre skibe, som tror på, du er en god sømand.
Skulle I møde nogen, I mener, har fortjent at vide næsten lige så meget som I ved nu, ja så giv dem nummeret 98 44 33 44 eller www.skipperskolen.dk , så skal vi nok vise dem vejen.
God vind.
Til de mange, der heldigvis har valgt at fortsætte og gøre deres uddannelse færdig, ses vi igen, den 5. januar 2009 kl. 0800. Kom til tiden, der kan blive ”kamp” om parkeringspladserne.
Liste over dem som netop er færdig uddannet ved Skagen Skipperskole:
Fiskeskipper af 3. grad og kystskipper:
Hans Tokkesdal Pedersen, Holstebro
Kystskipper:
Per Lehmann Pettersson, Skagen
Fiskeskipper af 3. grad
Søren T. Gotliebsen, Strandby
Uffe S. Kristensen, Rømø
Michael S. Lauridsen, Ringkøbing
Rene August Olsen, Fjerritslev
Thomas Stegmann, Nexø
Dennis Johansen Svaneborg, Fjerritslev
Lars Vester, Tranekær – Samsø
Fiskeskipper af 1. grad og Sætteskipper
Gunleif Rasmussen, Færøerne
Thomas Kristensen, Thyborøn
Sten Kragh Nielsen, Skagen
Harmannus Bolt, Thyborøn
Jenis Olsen, Esbjerg
Sætteskipper:
Søren From Hansen, Kalundborg
Ib Bårris, København
Michael F. Hansen, Skagen
John M. Lynghamar, Hjørring
Poul Erik Hyltoft Andersen, Skagen
Søren Burkarl, Esbjerg
Maritim Forberedelse:
Poli Gunnersson Dølum, Færøerne
Jens Jørgen Ole Fleischer, Vodskov
Joakim Alf Hansen, Aalborg
Thomas Kongerslev, Hirtshals
Jan Ole Kristensen, Hirtshals
Robert Lundberg Nielsen, Gudhjem
Dennis M. Olesen, Skagen
Thomas Stael Pedersen, Hørve
Hans Jacob Lind Rasmussen, Esbjerg
Niels Wejlemann, København N
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Et nyt hold elever blev fredag færdig med uddannelse ved Skipperskolen' til en bekendt