
Succesrigt skatte- & moms seminar på Brøndums Hotel
23. januar 2009 - kl. 10:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Onsdag den 21. januar 2009 afholdte BDO Scanrevision i Skagen med stor succes et 2,5 times seminar omkring skat og moms for 60 fremmødte gæster fra det lokale erhvervsliv.
Seminaret foregik på Brøndums Hotel, hvor Annie Baare fra BDO’s skatteafdeling fortalte om aktuelle nyheder og faldgruber på skatteområdet og Louise Eide Jeppesen fra BDO’s momsafdeling tog sig af nyheder og faldgrupper på momsområdet.
De 2 foredragsholdere kom langt omkring, nogle af de aktuelle emner var repræsentation og bespisning af gæster, anskaffelse og drift af varebiler, gulpladebiler, skattefri kørselsgodtgørelse/kørsel i firmabil, anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, personalegoder og fleksible lønpakker. Da seminaret var overstået, fortsatte deltagerne over i pejsestue på Brøndums Hotel, hvor de fik et mindre traktement, og samtalen fortsatte omkring dagens emner.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Succesrigt skatte- & moms seminar på Brøndums Hotel' til en bekendt