Dåb i vinterbadeklubben ”Isbryderne” søndag kl. 10:30
27. januar 2009 - kl. 9:31 - af Hans Chr. Andersen
Udøbte medlemmer tilbydes dåb ved KONG NEPTUN på Sønderstrand. Søndag d. 01.02.09. KL. 10.30. Mødested: Badehuset ved promenaden. Efterfølgende vil der blive arrangeret brunch på Jacobs Cafe. Der vil blive overrækkelse af dåbsattester mm.
Evt. Navneønsker af den nordiske mytologi. Vi ser helst at man tager navne der ikke er brugt.
Tilmeld dig gerne hurtigst mulig
Lone Møller Thomsen
tlf. 51891342
Program:
Vi starter kl. 10.30 hvor kong NEPTUN ankommer.
(Hvis du er døbt og gerne vil bade inden dåben skal du gøre det inden kl.10.00.)
De vinterbader der skal døbes må meget gerne være festlig udklædt til dagen.
De der skal døbes bliver kaldt ud en efter en fra badeskuret efter en liste som bliver lavet. Du skal derefter gå ud til Kong Neptun, hvor han døber dig. (Du behøver du ikke at få hoved under vand.) Når du er døbt får du et glas Mjød til at varme dig på. Derefter er der omklædning.
Efter Kong Neptun har døbt dig, mødes vi på Jacobs cafe kl. 12.00 til Brunch.
De døbte får overbragt deres dåbsattest af kong Neptun.
Hilsen Ingemarie, Anette, Rita og Lone
Ps. Der er indbudt presse.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dåb i vinterbadeklubben ”Isbryderne” søndag kl. 10:30' til en bekendt