Expert i Aalbæk orienterer om det nye digitale tv-signal

Expert i Aalbæk orienterer om det nye digitale tv-signal

3. februar 2009 - kl. 10:00 - af

Fra den 1. februar åbnes der op for det nye digitale tv-signal i store dele af Vestdanmark. I den forbindelse står Danmarks førende digitalforhandler Expert parat med råd, vejledning og en gratis digitalboks ved køb af en digital tv-pakke.

Et nyt tv-signal for de seere, der modtager deres tv-signal via antenne, træder i kraft fra den 1. november 2009, når tv-sendenettet skifter fra analogt til digitalt. Men allerede nu kan tv-seere i størstedelen af Jylland og på Vestfyn få glæde af det nye digitale tv-signal. Signalet administreres af Boxer TV, som er valgt af staten til at digitalisere det danske tv-signal.

Derfor kan man allerede fra den 1. februar købe en særlig attraktiv pakke bestående af ni populære betalings tv-kanaler og få digitalboksen med ganske gratis hos Boxer-forhandleren Expert.

Pakken består af TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 NEWS, TV 2 Film, Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Discovery Channel og Animal Planet. Derudover kan man som nu gratis modtage DR1, DR2, TV 2 og DR Update. Pakken, som er med en 12. mdrs. Bindingsperiode, kommer til at koste 119 kr. om måneden. Hertil kommer et administrations- og distributionsgebyr på 65 kr. Herefter vælges en af Boxers nye pakker, hvis man fortsat vil modtage TV fra Boxer.

Digital ekspertise hos Expert
Hos Expert har man forberedt sig godt på den nye digitale tidsalder og står derfor klar til at modtage de kunder, der allerede nu ønsker at få glæde af det nye signal. Peter Nielsen fra Expert i Aalbæk siger:

– Vi tilbyder kunderne en topkvalitets digitalboks ganske gratis, når de køber Boxer-programpakken hos os. Det er vigtigt, at kunderne får en rigtig god oplevelse fra starten med det nye signal, så derfor har vi valgt en svanemærket, skandinavisk designet boks. For kunder, der søger andre digitale muligheder, har vi også kabel- eller parabol-løsninger.

Seere stadig i tvivl om tv-signal
Experts personale er uddannet specielt i de digitale muligheder og kan også rådgive kunder, der ikke ønsker at overgå til digitalt tv i dag, men modtager analogt signal fra antenne. Det drejer sig om mere end 500.000 husstande og disse seere vil nemlig få sort skærm den 1. november, hvis de ikke vælger en digital løsning.

– Der er stadig mange, der er i tvivl om, hvad de skal gøre, når det digitale signal bliver endeligt indført. Dem kan vi vejlede og skræddersy den helt rigtige løsning for. Nogle står måske over for at skulle udskifte det gamle fjernsyn eller ønsker at kunne modtage det digitale tv-signal på andre skærme i huset. Uanset problemet, så står vi klar til at løse det, siger Peter Nielsen

Mere information?
Kontakt indehaver Peter Nielsen, Expert Aalbæk. Tlf 9848 8933

Om boksen:
Digital modtagerboks af mærket Maximum T541. DVB-T Boxer-godkendt receiver med MPEG-4. HDMI-, scart- og audioudgang. Svanemærket. Designet og produceret i Skandinavien.

Fakta

Om det nye tv-signal:
Den 31. oktober 2009 slukkes der for det nuværende analoge tv-signal. Herefter vil sendenettet udelukkende være digitalt. Kabel-, parabol- og fællesantenne-tv fortsætter dog med at sende både analogt og digitalt i en årrække. Det digitale tv-signal giver bedre lyd og billede, og teknikken bag giver plads til flere tv-kanaler. Billederne bliver sendt i det nye bredformat, som svarer til, hvordan vi ser film i biografen.

Hvad betyder det nye tv-signal for seerne?
Alle danskere, der i dag modtager tv via tag- eller stueantenne skal have en digital modtager, hvis de vil undgå sort skærm. Det drejer sig om mere end 500.000 husstande. For de seere, der allerede modtager digitalt tv via f.eks. satellit, har skiftet ingen betydning.

Fakta om Expert:
Expert er med 123 butikker landets førende og bedst dækkende kæde inden for forbrugerelektronik. Kædens mål er at være først med de seneste nyheder inden for alt fra fladskærme til bærbare computere – til overraskende lave priser. Experts medarbejdere er specialister, der altid er inde i sagerne og kan give forbrugerne den bedste rådgivning.
Expert er en del af Elbodan, der også står bag kæder som punkt1 og Lysmesteren.
Se mere på www.expert.dk og www.elbodan.dk.

Fakta om Boxer:
Boxer TV blev i marts 2008 udpeget af den danske stat til at opbygge det nye danske, digitale sendenet. Derudover markedsfører, distribuerer og administrerer Boxer TV også kanalpakker, som danske kunder vil få adgang til via et Boxer abonnement. I Sverige har Boxer TV stået for det digitale sendenet siden 1999.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Expert i Aalbæk orienterer om det nye digitale tv-signal' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER