
Denne weekend er det atter tid til Nordisk Visetræf
4. februar 2009 - kl. 8:37 - af Hans Chr. Andersen
Efterhånden er det blevet 6. gang at det Nordiske Visetræf afholdes på ”det nye vandrerhjem” – den ene gang var dog ekstraordinær da det var arrangøren, Kalle Z.’s 70 års fødselsdag som blev fejret, fortæller Rolf Hauge fra Danhostel Skagen.
2008-træffet blev ramt af nogle storm/orkan-dage, hvor kun halvdelen af de tilmeldte deltagere kunne komme frem, så i år er alle vores nordiske venner virkelig “sultne” efter at komme til Skagen igen. Kalle Zwilgmeier udtaler, at der bliver rekord i år med deltagerantallet.
Tirsdag aften er den første gæst ankommet, de næste følger onsdag morgen og sådan bygges træffet nu op, hvor det kulminerer med de ”store koncerter” fredag og lørdag aften traditionen tro.
Lidt specielt i år, er det at den lokale sanggruppe ”7Mand & Rosa” er på programmet fredag aften. 7mand&Rosa sang ved træffet for et par år siden og deltagerne ”plager” for at vi skal forsøge os igen…. Og det skal vi så, slutter Rolf Hauge som selver én af de syv mand.
Arkivfoto:
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Denne weekend er det atter tid til Nordisk Visetræf' til en bekendt