Lukning af børnehaven Smørhullet er nu godkendt

Lukning af børnehaven Smørhullet er nu godkendt

5. februar 2009 - kl. 9:13 - af

På det seneste møde i Børne og ungdomsudvalget, skulle medlemmerne tage stilling til en ansøgning om lukning af Børnehaven Smørhullet på Corasvej. Ansøgningen var fremsendt af ansatte samt bestyrelsen fra børnehaven (læs eventuelt mere i denne artikel).

Fra referatet kan blandt andet læses følgende:

Sagsfremstilling

Børne- og kulturforvaltningen har den 20/1 2009 modtaget brev fra den kommunale institution, Børnehaven Smørhullet, som indstiller børnehaven til lukning pr. 1/8 2009 (se bilag).

Baggrunden er, at det faldende børnetal har givet færre børn og deraf følgende problemer med at få driften til at hænge sammen på en faglig tilfredsstillende måde. Børnehaven Smørhullet i 2009 er normeret til 32 pladser, men på grund af faldende børnetal er der pr. 1. august 2009 kun 20 børn til institutionen og prognosen viser, at der ikke fremover er en stigning i børnetallet.

Børne- og kulturforvaltningen har deltaget i forældrebestyrelsesmøde og efterfølgende forældremøde i børnehaven i januar måned og kan anbefale lukningen. På møderne er det blevet drøftet, hvorledes de tilbageværende børn og medarbejdere kan overflyttes til en eller flere andre institutioner. Børnetallet i Skagen by udvikler sig således, at efterspørgslen efter børnehavepladser kan opfyldes af de øvrige 5 børnehaver i byen.

Lukningen sker alene på baggrund af faldende børnetal og berører derfor ikke kommunens pasningsgaranti eller øvrige serviceniveau.

Børnehaven har til huse i kommunal bygning, som bliver til overs, når børnehaven lukker.

Økonomiske konsekvenser

Ved lukning af Børnehaven Smørhullet bliver der en økonomisk driftsbesparelse på bl.a. ejendomsudgifter og lederlønninger. De børnerelaterede udgifter følger det enkelte barn til en anden institution i Skagen by.

Den gennemsnitlige bruttoudgift pr. barn er 64.600 kr. i 2009.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget

  • godkender ansøgning om lukning af Børnehaven Smørhullet
  • at Institutionsafdelingen bemyndiges til at iværksætte de praktiske aftaler om lukning af Børnehaven Smørhullet og overflytning af børn og medarbejdere
  • at forældre til børn, der skal flyttes, får mulighed for at afgive 2 ønsker til fremtidig placering og tilbydes dialog med Pladsanvisningen om evt. særlige forhold
  • at der i samarbejde med Teknisk Forvaltning udarbejdes plan for afviklingen af bygningen.

Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 2. februar 2009

Godkendt.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lukning af børnehaven Smørhullet er nu godkendt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger