Et læser spørgsmål: Hvorfor de hvide striber på tagene ?
9. februar 2009 - kl. 8:54 - af Læser indlæg i "Ordet er frit"
En læser ønsker at vide hvorfor hustagene i Skagen har hvide kanter. Vi stiller straks spørgsmålet videre til vores skrappe læsere, hvor der sikkert er nogle som har en god og rigtig forklaring.
Skagen Avis!
Efter at være blevet henvist til jer af Skagen Museum, hvor man ikke kunne svare mig på mit spørgsmål, skal jeg hermed tillade mig at fremføre det overfor avisen.
Jeg har netop været i Højen/Gl.Skagen, hvor jeg naturligvis ikke kunne undgå at bemærke, at stort set alle de ældre huse med rødt tegltag, var malet hvide i kanterne af taget!
Hvad er årsagen til dette?
Med venlig hilsen
Jørn Bertelsen.
En kommentar til “Et læser spørgsmål: Hvorfor de hvide striber på tagene ?” under annoncerne.
Hej
Ifølge hjemmeside:
http://www.skagen-bymus.dk/lokalsamling2.aspx
Håber det kan bruges.
Hvorfor har tagene hvide kanter?
En stor del af tagene i Skagen er forskellede, d.v.s. tagfladen er fuget udefra, specielt de yderste tagsten.
Tidligere var det overalt i landet, men især langs vestkysten, almindeligt, at man hvidtede forskellingerne som en pyntelig afslutning på det årlige vedligelholdelsesarbejde. Oprindelsen til skikken skal søges i, at forskellingsmørtel og understrygningsmørtel tidligere var lermørtler, som man holdt ved lige og beskyttede med den årlige hvidkalkning.
Også da man havde stråtækte tage, var det almindeligt at give dem en stribe kalk ved ydersiden af taget for at holde på det. I kystbyer som Skagen er de hvide forskellinger på husenes røde tage en landkending for fiskerne til havs.