
Ny beslutning: Lægevagten i Skagen bevares !
3. marts 2009 - kl. 11:07 - af Hans Chr. Andersen
Alle lægevagter i Nordjylland bliver bevaret. Det er besluttet i regionsrådets forretningsudvalg. Mangel på praktiserende læger til at bemande vagterne har ellers ført til forslag om at nedlægge en række lægevagter.
En arbejdsgruppe anbefalede politikerne at droppe lægevagterne i Skagen, Brønderslev, Brovst og Farsø eller Hobro. Men det forslag er altså droppet, så borgerne fortsat kan komme til lægevagten i ni nordjyske byer. Skriver P4 på DR.
Regionen vil også se på andre muligheder for at lette lægernes arbejde på vagterne. Blandt andet ved at lade flere patienter komme til lægevagten frem for at lægerne kører ud til dem.
Forretningsudvalgets beslutningen om at bevare lægevagterne skal bekræftes af Regionsrådet den 10. marts.
2 kommentarer til “Ny beslutning: Lægevagten i Skagen bevares !” under annoncerne.
Pragtfuldt!
Det var dog en glædelig beslutning man har taget , det var svært at forholde sig til at ikke skal have den tryghed med den afstand vi har til sygehus.