
Super flot gymnastik opvisning lørdag i Skagen Hallen
17. marts 2009 - kl. 10:36 - af Hans Chr. Andersen
Gymnastikforeningen af 1976 – GF76, afholdte lørdag sin årlige opvisning i Skagen Kultur og Fritidscenter, og det med stor succes. Du kan se et lille uddrag på video her.
Der var fyldt på tribunen, og ved borde opstillet i begge ender af hallen, og formanden for gf76, Bente Carlsen anslog at op imod 1. 000 besøgte hallen i de små 4 timer som opvisningen varede.
Ved den officielle åbnings tale, roste hovedsponsor og Direktør for SparNord Bank Skagen, Allan Kastor Andersen – gymnastikforeningen for det flotte arbejde, og for som en af få foreninger, der i disse tider magter at øge medlemstallet, et synligt bevis for den fine indsats.
Hele showet var flot tilrettelagt, med opvisning af de yngste børn først, og så fremdeles frem til den store finale hvor Team Skagen kom på gulvet og afsluttede med et 35 min. langt show, med en kombination af dans og traditionel spring gymnastik.
Hele opvisning blev optaget på video, og der bliver fremstillet en dvd som kan købes ved henvendelse til GF76.
Her nedenfor har jeg sammenklippet et ca. 3 min. uddrag af Team Skagen’s opvisning, du kan se det ved at klikke på filmen.
Mere info om gf76 finder du her: www.gf76.dk
En kommentar til “Super flot gymnastik opvisning lørdag i Skagen Hallen” under annoncerne.
I videoklippet har jeg skrevet datoen 14. februar. Dette er naturligvis en fejl, der var selvfølgelig tale om d. 14. marts.
Beklager fejlen.