Skagen Svømmeklubs klubmestre 2009 er nu fundet

Skagen Svømmeklubs klubmestre 2009 er nu fundet

31. marts 2009 - kl. 7:15 - af

Torsdag og lørdag afholdte Skagen Svømmeklub deres årlige klubmesterskab i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Over 50 svømmere i alle aldersgrupper var tilmeldt stævnet og du kan tro at der blev kæmpet for medaljerne, da løbene først blev skudt i gang. De yngste svømmere var 4 år gamle.

Torsdag blev de længere og mere krævende løb afholdt, som f.eks. 400 medley, 200 butterfly, 200 rygsvømning, og de største af ”Skagens-svømmerne” kæmpede hver sin lille kamp for at få en god tid og dermed være kvalificeret til at blive årets klubmester. For at stille op til Klubmesterskabets store pokal, skulle man deltage i minimum følgende discipliner:
Disciplin Antal
400 meter valgfri 1
200 meter valgfri 2
100 meter valgfri 3
50 meter fri svømning 1

Lørdag blev de lidt blidere discipliner udkæmpet, som f.eks. 100 fri svømning, 50 bryst eller 50 rygsvømning. Det betyder dog ikke at svømmere, der bruger bælte og vinger, ikke kan deltage. Der var tilegnet 4 løb til ”bælte-brugere”, så alle kunne få lov at svømme om medaljer og bedstemandspræmier. Ligeledes var 2 løb afsat til svømmeklubbens handicapafdeling.

Årgang 96 og opefter kunne ikke længere kæmpe om medaljer, men derimod bedstemandpræmier, mens årgang 97 og nedefter kæmpede om guld, sølv og bronze. Der var medaljer til alle svømmere i denne aldersgruppe.

Klubmestre 2009 blev:

Herrer:
1. Benjamin Jørgensen (1996)
2. Nicolaj Nielsen (1993)
3. Mads Jørgensen (1996)


Damer:
1. Fie Elisabeth Jensen (1995)
2. Jannie Burmeister (1998)
3. Karoline Nielsen (1997)

Denne artikel samt foto er modtaget af: Stefan Stenberg Sørensen

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Svømmeklubs klubmestre 2009 er nu fundet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger