Udsigt til gratis strøm fra vindmøller på Skagen havn
1. april 2009 - kl. 7:21 - af Hans Chr. Andersen
Som et led i Danmarks største havvindmøllepark som skal opføres i Kattegat fra år 2012, er det besluttet at opstille 20 kæmpemøller som en prøve i 3 år på havneudvidelsen ved Skagen Havn.
Projekt foto som vi har modtaget, klik for at forstørre det.
Opstillingen er et led i en test af møllernes kapacitet, og her er det altså nu besluttet at opstille 20 prøve møller i første omgang i en periode på 3 år, på den nye havneudvidelse. Det er dog muligt at møllerne skal blive stående når prøveperioden på de 3 år udløber.
Møllerne skal testes for deres evne til at levere strøm, og derfor bliver der i den 3 års periode gratis strøm til alle i Skagen, dog kun til dem som bruger olie eller el til at opvarme deres huse med, således skal dem som bruger naturgas eller fjernvarme fortsat betale for deres egen el.
Men da dette sandsynligvis ikke er nok til at test møllernes kapacitet, er der samtidigt indgået en aftale med stadion om, at deres lamper skal stå tændt hele døgnet rundt, desuden vil alle gade lamper i Skagen også stå tændt hele døgnet.
Vi skal virkelig have presset det optimale ud af møllerne, udtaler Sudif Go Puf som er den Indiske ingeniør der er tilknyttet projektet.
Vi forventer kun sporadisk modstand mod opstillingen af vindmøllerne på Skagen havn, og i vores budgetter, har vi taget højde for, at det muligvis bliver nødvendigt at betale folk under bordet for at begrænse kritikken, slutter Sudif Go Puf.
Du kan læse mere om den nye vindmøllepark i Kattegat på DR’s hjemmeside via dette link.
9 kommentarer til “Udsigt til gratis strøm fra vindmøller på Skagen havn” under annoncerne.
Jeg glæder som en lille dreng til d. 1. april, hvert eneste år 😀
Med venlig hilsen
Hans Chr. Andersen
WebRedaktør
Nå, så skal vi til at døje med alt den larm. Det ender nok med at alle turisterne smutter fordi de larmer og udsigten forsvinder. Håber de møder rigtig hård kritik og dropper projektet.
Det lyder da spændende.. men er det nu ikke også i dag der er 1. april??
Seneste nye i sagen er, at naturgasejere, der har fået installeret efter 1.april 2008 også vil få gratis el.
Kilden skulle eftersigne være Snah Nesredan. 🙂
hehe… den var meget god!
Især navnet Sudif Go Puf var opfindsomt (Fup og fidus)
Go ‘ 1. april til jer alle.
Den er god ….! De pynter også.
Ellers andre gode aprilnar i vil af med… Hehe
Endnu een af de mere grove, nærmest rædselsvækkende aprilsnare, men godt fundet på 😉
Nebbelunde
Aprilsnar 🙂