Søndag er det “Skovens dag” i Frederikshavns kommune
21. april 2009 - kl. 9:56 - af Hans Chr. Andersen
Søndag den 3. maj åbner Knivholt i Frederikshavn for et af de store landsdækkende ”Skovens dag”-arrangementer, som byder på et væld af spændende aktiviteter for både børn og voksne.
Du kan bl.a. opleve smykkeværksted, øksekast, bueskydning, natursti med flotte præmier, gøgl og rollespillere, pandekagebagning, træklatring og hestevognsture. Der vil desuden være mulighed for at købe tilberedt krondyr med tilbehør samt kaffe og kage.
I laden er der udstilling af en masse spændende ting. Her kan du bl.a. se Arnold Houmanns flotte fuglebilleder, motorsave og tilbehør hertil, møde Energibyen Frederikshavn, se brændeovne fra Husquarna v/Auto og Traktorkompagniet, brændemaskine fra Mejling Landhandel, jagt og fritidstøj fra Jagt og Fiskeri på Gl. Skagensvej og sidst men ikke mindst kan du se Vendsyssel Knivmagerlaugs udstilling.
Kort sagt en spændende dag for alle aldre – kom og vær’ med!
Dagen begynder kl. 7 med en morgenfugletur, hvor vi mødes på gården i Knivholt. Selve Skovens Dag-arrangementet er fra kl. 11 til 16.
Arrangører:
Park & Vejforsyningen, Knivholt, Frederikshavn Jagtforening, Rødder og Vinger, Knivholts Venner og DOF.
YDERLIGERE INFORMATION
Naturvejleder Bo Storm
bost@frederikshavn.dk
Mobil: 2948 6001
Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt