Galleri Gajhede præsentere adkillige flotte arrangementer

Galleri Gajhede præsentere adkillige flotte arrangementer

4. maj 2009 - kl. 9:35 - af

Fredag den 15. Maj 2009 præsenterer Galleri Gajhede et af dansk jazzmusiks største talenter, når Sinne Eeg gæster galleriet. Sinne Eeg fik sit store gennembrud i 2007 efter udgivelsen af sin CD ”Waiting For Dawn” fra august, 2007.

Cd’en høstede uhørt flotte anmeldelser, bl.a. 6 hjerter af 6 mulige i Politiken, 6 af 6 mulige i GAFFA og 5 ud af 6 i Berlingske Tidende. Efter en danmarkstourné i januar og februar 2008 blev Sinne Eeg belønnet med flotte anmeldelser for sine live optrædener, der er kendetegnede ved nerve, nærvær, humor, spontanitet og stor intimitet.

Sinne Eeg udgav i april 2008 atter en ny CD, ”Kun en Drøm”. Denne gang med Chris Minh Doky som producer og bassist og med det internationale pladeselskab EMI i ryggen. Den nye CD er en dansksproget jazz-cd primært bestående af danske evergreens som f.eks. Dansevise, Forelsket i København, Glemmer Du, Gå Med I Lunden, samt enkelt amerikanske evergreens, oversat til dansk af Klaus Rifbjerg. De danske sange oversættes desuden til engelsk og udkommer på en engelsksproget udgave af Cd’en beregnet for udlandet.

At mange har fået øjnene op for Sinne Eeg’s talent, afspejles bl.a. i, at hun optrådte som solist på plænen i Tivoli, samt gæsteoptrådte med Doky Brothers, da disse modtog Ben Webster-prisen i Glassalen i Tivoli under Copenhagen Jazz Festival 2008. Desuden modtog hun i april 2008 Holstebro Kommunes Musikpris og senere på året en Danish Music Award (DMA) for Bedste Jazz Vokal Album 2007. Det er også blevet til TV- og radiooptræden i bl.a. DR2 Deadline og Jazznyt samt artikler og interviews i landets store aviser og magasiner.

Efter den megen positive omtale af Sinne Eeg er der kommet invitationer til optrædener på så eksotiske steder som Brasilien, Kina, Japan, Thailand. Sinne spiller desuden i bl.a. Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Spanien, Frankrig og Tyrkiet og spås en international karriere.

Under den forestående turné vil der blive præsenteret sange fra Cd’erne ”Kun en Drøm” og ”Waiting For Dawn”, dvs. en blanding af danske klassikere, Sinnes og Lars Janssons egne sange samt et par enkelte jazz standards. Hun akkompagneres i Galleri Gajhede af nogle af de mest kompetente danske jazzmusikere; Lennart Ginman (bas), Jacob Christoffersen (piano) og Morten Lund (dr)

Sinna Eeg gæster Galleri Gajhede fredag den 15. Maj 2009 klokken 20.30 – dørene åbnes klokken 19.30. Billetter: tlf.: 24 45 15 10

Snyd ikke dig selv for denne oplevelse og kom tæt på musikken. Se resten af sommerens musikprogram på www.gallerigajhede.dk.

Anmelderne skrev:

”Stemmen er sikker og udtryksfuld.”
Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende

”…en fuldt moden kunstner, der tør sætte sig selv på spil og formår at gøre det med den instinktive fornemmelse, der låner troværdighed til alt, hun foretager sig”
”…en fraseringsevne og en rytmisk frigjorthed, der får musikken til at leve på en måde, som jeg ikke har oplevet det hos nogen anden dansk sanger. Lige så sjældent er det at støde på en udgivelse, der rummer en sådan perlerække af nyskrevne melodier.”
Boris Rabinowitsch, Politiken

”…hendes mørke vokal, der ofte sender tankerne i retningen af soul-genren – selv om hun klart agerer indenfor jazz-genren – har en sådan styrke, intensitet og ro, at himlen allerede nu kan reservere plads til en ny Nordstjerne.
Ivan Rod, GAFFA

”…ganske enkelt »star-quality« i sin krystalklare og flot beherskede stemme. Hun doserer fornemt sin stemmes kraft og har netop den jazz-fornemmelse, der gør »Waiting for dawn« til en jazz-cd ud over det sædvanlige.”
Peter Thougaard, Jydske Vestkysten

Kommende arrangementer i Galleri Gajhede:

Lørdag d. 20.06.09 kl. 20.30
MARIANNE MORTENSEN & MICHAEL VESTERSKOV med band

Onsdag d. 01.07.09 & torsdag d. 02.07.09 kl. 20.30
LIS SØRENSEN og orkester
Jette Schandorf (BAS), Poul Halberg (GUI), Jan Sivertsen (CAJON), Jonas Krag (GUI)

Onsdag 15.07.09 kl. 20.30
JESPER THILO KVARTET
Bo Stief (BAS), Olivier Antunes (PIANO), Frands Rifbjerg (DR)

Fredag d 17.07 eller 18.07.09 kl. 20.30 – (Dato ikke fastlagt)
HARDINGER/THORUP BAND
Michael Hardinger, Jørgen Thorup, Klaus Menzer (DR), B. Joe (GUI/VOC),
Kasper Daugaard (BAS)

Fredag d. 07.08.09 kl. 20.30
PETER VISKINDE BAND

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Galleri Gajhede præsentere adkillige flotte arrangementer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger