Derfor bør lokalplan SKA 225.B Højen forkastes

Derfor bør lokalplan SKA 225.B Højen forkastes

21. maj 2009 - kl. 7:59 - af

Vi vedlægger bilag A og B, som er en fotomontage bilagt vor indsigelse til Frederikshavn Kommune, der viser hvor store indgreb der vil ske i et område, der af Nordjyllands Amt er betegnet som “særlig værdifuldt landskab.”.

I øvrigt er lokalplanen også i strid med den af Nordjyllands Amts vedtagne Natur og landskabspolitik, hvor det fremgår at alle grønne kiler totalt friholdes for byudvikling. Endvidere giver lokalplanforslagets illustrationer indtryk af langt mindre indgreb, end tilfældet er.

Nedenstående fotomontage viser konsekvenserne for landskabskarakteren, herunder de visuelle
oplevelsesmuligheder for beboerne mod øst, hvis lokalplan SKA 225.B Højen gennemføres.

Før/efter

Iagttagelsespunktet er lokaliseret i nærheden af udsigtskilens begyndelse, 57°43’36.43”N 10°32’17.04”E. Montagen er baseret på fotogrammetri og gps-opmålinger, og tager udgangspunkt i lokalplanens kortbilag.

Det bemærkes, at lokalplanen tillader 25 % udnyttelse af grundarealet hvilket ikke afspejles i kortbilagene, som nærmere illustrerer 12 %. Lokalplanen tillader desuden, at der anlægges carporte, udhuse mv. fra bebyggelsens nordlige facade og mod nordligt skel (område vist med røde bjælker). Endvidere kan der efter planen anlægges kunstige klitter. Den planlagte bebyggelse kan derfor forventes at blive betragteligt større end her vist.

Illustrationen herunder anskueliggør hvorfor lokalplan SKA 225.B Højen bør forkastes, eller i det mindste miljøvurderes i overensstemmelse med gældende lov. Linjen markeret med røde prikker viser hvorledes området mod syd hindrer udsyn pga. tæt bevoksning, høje klitter og bebyggelse. De hvide stiplede linjer viser den oprindelige grønne udsigtskile. Det med rødt markerede område ”275c” viser den planlagte bebyggelse

De transparente lyse kegler viser udsigten mod vest for boligerne beliggende syd og øst for den planlagte bebyggelse.

Som det fremgår af illustrationen indebærer en gennemførelse af lokalplanen et væsentligt og permanent tab af visuelle oplevelsesmuligheder for praktisk talt samtlige beboelser i området beliggende syd og øst for den planlagte bebyggelse (se vedlagte BILAG B for yderligere illustration). Da lokalplansområdet desuden er beliggende i et landskab der af Nordjyllands Amt er udpeget som særligt værdifuldt landskab foreslås planen i sin helhed forkastet med følgende uddybende begrundelse:

  • At de visuelle oplevelser for beboerne syd og øst for den planlagte bebyggelse indskrænkes væsentligt hvilket der i lokalplanen ikke tages stilling til på trods af lokalplanens intentioner om at iagttage lov om miljøvurdering §1, stk. (lokalplanens bilag omhandlende miljøscreening pkt. 2 ”Rekreative oplevelser og muligheder, herunder visuelle oplevelser”).
  • At der i lokalplanen som helhed ikke er nogen meningsfuld sammenhæng mellem teksten og de anvendte illustrationer/kortmateriale, hvilket giver indtryk af et langt mere beskedent indgreb i landskabet end hvad tilfældet er (jf. vedlagte BILAG B).
  • At området hvor lokalplanen er beliggende er udpeget som særligt værdifuldt landskab af Nordjyllands Amt, og man på trods heraf vurderer at landskabsoplevelsen ikke påvirkes negativt (lokalplanens bilag omhandlende miljøscreening pkt. 9 ”Bevaringsværdige landskaber”).
  • At lokalplanen strider mod Miljøministeriets anbefalinger vedr. kommuneplanlægning hvori det hedder, at planlægningen af landskabet først og fremmest sigter mod at bevare og forbedre de visuelt værdifulde landskaber, og endvidere at det er afgørende, at det åbne land friholdes fra andet end samfundsmæssigt nødvendigt byggeri og anlæg (Vejledning i kommuneplanlægning E.3., “Landskabelige bevaringsværdier”).
  • At lokalplanen er i direkte modstrid med den af Nordjyllands Amt vedtagne Natur- og Landskabspolitik hvor det fremgår, at alle grønne kiler totalt friholdes for byudvikling og at økonomiske interesser knyttet til udstykning, og planlægningsmæssig tilpasning, ikke bør gå forud for hensynet til bevarelsen af egenskarakteristiske træk i karakterfulde landskaber (Nordjyllands Amt Natur- og landskabspolitik 2005, 5.6 Grønne kiler).

Brian Friis Pedersen og John Friis Madigan

Læs mere om denne lokalplan i denne artikel.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Derfor bør lokalplan SKA 225.B Højen forkastes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER