køb dæk her
Ordet er frit: Tag højttalerne indenfor i forretningerne

Ordet er frit: Tag højttalerne indenfor i forretningerne

30. juni 2009 - kl. 7:05 - af

Søndag cyklede jeg ned gennem Havnevej og nød den nye belægning og den gode stemning i gaden – der er kommet mere liv og solen bagte ned på gæster og lokale som lige rundede byen inden de sikkert skulle på stranden. Men allerede et kort stykke nede af Havnevej kunne jeg høre ”DUNG DUNG DUNG” en poprytme, som blev kastet frem og tilbage mellem murene på husene på vejen.

Jeg tænkte, at det nok var en popsmart fyr i en dyr slæde, som var ude for at vise tænder, men ved nærmere inspektion viste det sig, at det var en ny tøjbutik på Havnevej (Nutcase), som havde placeret en kæmpestor sort højttaler udenfor forretningen der stod og blæste musik i hovedet på de forbipasserende.

Min første tanke var: Er det lovligt??? Og til min skræk kunne jeg se for mig hvordan hver eneste butik på Havnevej nu ville placere højttalere med lige netop deres foretrukne musik blæsende ud i hovedet på uskyldige forbipasserende.

Hvorvidt det er lovligt eller ej, så vil jeg gerne sende en bøn til denne butik og alle andre butikker – lad være med at påtvinge os jeres valg af musik. Tag højttalerne indenfor og lad os i stedet nyde lyden af fuglene, de småsnakkende turister og i baggrunden lyden fra havnen!

På forhånd tak

Mette Andersen
Skagen

9 kommentarer til “Ordet er frit: Tag højttalerne indenfor i forretningerne” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

9 kommentarer til “Ordet er frit: Tag højttalerne indenfor i forretningerne”

  • Mads Sørensen

    Nu er jeg gået forbi en del gange, og der blev der ikke spillet så højt at det burde genere nogen, så nogen er nok mere sarte og irritable end andre, eller også bliver der skruet op alt efter hvem der er på arbejde…

    Jeg kan da ikke forestille mig det skulle være ulovligt, så længe man holder sig under de foreskrevne regler for dB. For så er der da flere der har brudt loven i mange år…

  • Kommunen siger, at det ikke er ulovligt, *før det forstyrrer nogen*.
    Da jeg har prøvet at tale med ham der har butikken uden at det ændrede det store, har kommunen tilbudt at give ham en venlig henstilling.

    Det var rigtig rart 🙂

    Mette

  • Jeg kunne egentlig godt tænke mig et svar på om det overhovedet er lovligt…giver lige kommunen et ring.

    Mette

  • “Kære” KD.

    Der findes igen gader i Skagen, og hvordan får de næringsdrivende leveret deres varer, hvis leverandøren ikke må køre på Havnevej?
    Underligt at du ikke har klaget over de udendørshøjtalere som en restaurant, kun et par numre længere oppe mod apoteket, har benyttet sig af i efterhånden mange år.
    Hvis du kun er til nostalgi, så besøg Fortidsminderene eller Hjerl Hede.

  • Beklager, Saksen, borgmesteren har travlt…..med Palm City, pPalme Stranden, skibakken, gågade til knallerten i Frh. by, solsejl over gågaden i Frh og hvor skal jeg nu imorgen vise mig til indvielse.

    Nå ja, mangler “Røde” lidt tilskud til dansende kraner, eller skal vi genere den private hjemmepleje lidt ?

    Måske skal man også se på Skagen “Palm City” (Skagen Nordstrand projektet, (uden kloakpumpestation), men dog i nærheden af lossepladsen og rensningsanlæg i nærheden af 300 mtr. kystlinie.

    Nå mangler vi penge i kommunen,- ja så må vi sælge noget,.. ja, hvad med forsyningen ?? Nu glæder man sig til det renoverede rådhus, selvom man ikke har den fine udsigt fra siloen. (som man burde havde fjernet, inden den blev til ubrugelige kontorer til det offentlige)

    Hvor kan vi ellers bygge lidt mere i Skagen ? oh, ja først fjerner vi frysehuset/fiskeindustrien V.G.Mikkelsen,(gl. S.A.Fisk) og binder by og havn sammen,…. og jeg får en meget bedre udsigt, når jeg har hyggelige samtaler med “Skawboerne” (hvilke) på rådhuset i Skagen.
    nå, var der ellers noget ? måske man skulle fjerne et “S” medlem…..der er stadig plads i SF. uh ha, jeg har travlt….. men hvor er resultaterne,

    nej det er for varmt, hælper måske at komme til Palm- have-strand-city……….
    Yes I can…. what ?

  • Det er da godt nogen er ved at vågne op, men tror løbet er kørt. Skagen er nu som Løkken var for 30år siden bare uden den store badestrand.
    Bare se i havnegade store ølvogne placeret på selve gå gade her i weekend som vi lige har lagt bag os er det eneste vi manglede var tombolaer og pariserhjul så havde vi haft et Hjallerup marked midt i Skagen by og havn men det er jo sådan man vil have der

  • Jeg er meget enig i, at det ikke er i orden at levere musik i det offentlige rum. Men lad være med at skælde ud til højre og ventre men lad os i stedet snakke med de der rent faktisk kan gøre noget ved tingene som f.eks. udlejere og ejere. Jeg tror ikke det er i udlejers interesse at ødelægge stemningen på Havnevej al den stund, han også udlejer lejligheder i samme kompleks. Jeg tror heller ikke musik fra div. restauranter er fremmende for salget. Jeg – og jeg er ikke alene – kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig at sidde og spise i et støjende miljø. Især da ikke hvis musikken ikke er min smag. Men i øvrigt tror jeg, at de forretningsdrivende inbyrdes finder det bedste leje, idet en nabobutik næppe i det lange løb kan leve med musik fra naboen/genboen – det kan vi da heller ikke leve med på bopælen!!!!!!

  • VISITDENMARK/VISITTOPPENAFDANMARK/VISITSKAGEN/VISITHAVNEVEJ.

    Til lykke borgmester, nu har vi fået det, som Erik vil. Yes, we could. Arkitekterne vil jo også have et Løkken heroppe. Sælg alle de gamle huse til investeringsfolk, som vil lave lejligheder til udlejning til turister. Med eller uden stålaltaner. De giver nok en god middag.
    Forvaltningen synes, det er fint. Hvorfor mon?
    Længe leve den dårlige smag og foragt for Skagens værdier.

  • Jakob Levesen

    Tja, men med det firmanavn måtte det jo være dem som startede 🙂

    Ej, jeg synes osse det er for slemt – til forestillingen om at gå på/i det pæne og historiske Skagen – men når Skagen by nu er kommet til at ligne enhver anden tilfældig gågade, så må man osse forvente folk og butiksejere opfører sig som andre steder/byer. Her i Århus er der osse musik i butikkerne, men godt nok ikke med højttalere ude på gaden.
    Kan I få politiet ind over, eller har de glemt alt om Skagen da det er så bøvlet at køre helt derop:-) ?

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ordet er frit: Tag højttalerne indenfor i forretningerne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER